Den nye styrkede læreplan i Møllehuset

Det at være barn har værdi i sig selv (Forarbejder til Dagtilbudsloven § 8 stk. 2). Denne sætning bliver gentaget igen og igen i arbejdet med de styrkede læreplaner i dagtilbud.

I Møllehuset har vi altid sætningen for øje i arbejdet med børnene og især legen har også stor betydning som et bærende element i vores pædagogiske arbejde med børnene.

Alle børn er værdifulde og alle børn skal mødes af voksne som ser dem og som gør alt, hvad de kan for at forstå børnene og som indretter nogle lege- og læringsmiljøer til børnene, der giver udfordringer, som børnene kan trives og udvikles i, således børnene har de bedste muligheder for at dannes til at blive den bedste udgave af dem selv.

Voksne medarbejdere i Møllehuset skal med empati, planlægge, tilrettelægge og facilitere aktiviteter, som både er udfordrende, udviklende og som åbner nye horisonter for det
enkelte barn, men som også afstemmes i forhold til det enkeltes barns udviklingsniveau og potentiale; netop for at det enkelte barn til stadighed føler sig værdifuld og mærker mestring i eget liv.

Det er vigtigt for os alle i Møllehuset at børnene har mulighed for at lege og lære i den tid, de er hos os; ligesom det er vigtigt for os at hjælpe børnene til at blive klar til skole i deres sidste tid i Møllehuset.

Vi ser alle børn som kompetente ud fra deres egne potentialer. Vi er meget opmærksomme på at hjælpe og guide alle børn til netop at være nysgerrige og villige til at indgå i
lege- og læringsmiljøer, hvor de kan udfordres og lære og hvor de kan danne venskaber, når de er klar til det og hvor de stilles overfor valgmuligheder, der hvor det giver mening.

Der er planlagte aktiviteter for børnene og der er tid til at børnene også selv leger uden særlig voksenstyring. Det mener vi er vigtigt, for at børnene oplever mestring og har mulighed for at udvikles og dannes i eget tempo; alene og sammen med andre børn.

 

Det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv og børnegruppens sammensætning i både leg, daglige rutiner og planlagte forløb. ”Børn på for eksempel 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på dannelsesproces og demokratisk forståelse (Forarbejder til Dagtilbudsloven §8, stk. 2).” 

Vi er med til at sætte aftryk i børnenes børnehaveliv, således de dannes gennem de erfaringer, de gør sig, bliver modige gennem leg og aktiviteter med andre, men også alene.

Børnene skal opnå robusthed, så de senere kan klare sig godt i skolen og videreudvikle sig til livsduelige samfundsborgere.

I dette arbejder er det mest værdifulde, vi kan gøre, at sørge for at blive kloge sammen, at imødekomme barnet i alle dets finesser og guide det til at tilegne sig kompetencer (Lotte Darsø: https://youtu.be/edvb-tMJlcM).

Eksempler på hvordan vi for eksempel følger barnets spor i Møllehuset dokumenterer, hvordan der lægges vægt på dannelse, ligevægt og demokrati (Forarbejder til dagtilbudslovens § 7, stk. 1) hos dette lille barn.

Vi benytter KIDS (Kvalitetsudvikling i daginstitutioner) til at imødekomme netop behovet for overskuelige, indbydende og udviklende lege- og læringsmiljøer til at sikre at alle børn udvikles, dannes og trives.

De pædagogiske lege- og læringsmiljøer tager udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb (Forarbejder til dagtilbudslovens § 7, stk. 1).

Eksempler fra en hverdag i Møllehuset:
Vi ser, det er vigtigt at have nogle rutiner som imødekommer behov for at vi passer på hinanden og os selv. Det er for eksempel, når vi lærer børnene at vaske hænder inden spisning og efter toiletbesøg.

Vi ser, det er vigtigt at barnet oplever selvbestemmelse i forbindelse med måltidet. Barnet skal selv lære at øse mad op på sin tallerken og kan frit selv vælge, om det vil have tilbehør til maden eller ej.

Vi sørger for genkendelighed og faste rutiner i forbindelse med måltidet. Det kan være faste pladser eller det at gå op til bordet og finder vores pladser på samme måde hver dag.

Det kan også være, at der synges den samme sang til start og til slut ved samling hver dag, inden vi går til bordet.

Vi sørger for at børnene har mulighed for at snakke med hinanden under måltidet. Det er vigtigt med den dialog, for at børnene lærer mere om hinanden har mulighed for at danne nye venskaber, hvis de vil det. Det er også ved bordet, den voksne kan indgå i dialog med børnene og de voksne kan guide i forskellige relevante emner, som børnene er optagede af eller give input til en snak om maden.
Dette er gældende for både vuggestuebørnene og for børnehavebørnene.

Vi er meget bevidste om, den store betydning det har, at alle børn kommer til orde og mærker en grad af medindflydelse.

Det opleves, når børnene fortæller noget, som de synes er spændende eller når de vælger dagens sang, rim eller historie.

Det opleves også, når barnet sætter sig på skødet af en voksen og giver udtryk for en følelse eller ”bare” gerne vil snakke.

Der skal hele tiden være opmærksomhed på balancen mellem hverdagens nu og den faglige systematik. Den faglige udvikling og spontaniteten i arbejdet, hvor vi følger barnets spor. Vi taler om at gribe pædagogikken i ”At der er noget, som vi skal nå” og dér hvor vi er i flow (Flow, Psykologi) sammen med børnene i et miljø, hvor der sker udvikling, trivsel, læring og dannelse.

 

En medarbejder fortæller:
*Vi skal i gang med samling, og jeg har valgt en bog ud, så vi kan have dialogisk læsning i tråd med vores emne "venskaber". Som børnene kommer fra toilettet og sætter sig på tæppet, kan jeg høre, at de rimer, leger med ord og fjoller med hinanden om deres navne og rim. Her lagde jeg bogen fra mig, og vi fandt rim/remse kort frem i stedet.

* Efter formiddagsmad lavede jeg tavle, og børnene valgte hvilke læringsrum, de ville gå i gang med, da vi gik fra bordet. 3 børn ville lege med værktøj i et lille læringsrum. Da to voksne og flere børn ikke kunne holde til at høre på deres saven og banken, blev de bedt om at pakke det væk på trods af rigtig god leg. Den greb jeg og flyttede en reol fra stuen ud i vores mellemgang, hvor de kunne banke, save og råbe som arbejdsmænd, mens vi kunne lukke døren til stuen.

*Nogle børn går rundt på stuen og synger (ret) højt efter at ha' set MGP. Det forstyrrer en del de andre børn. En voksen går i gang med at tegne underlag med MGP tema sammen med nogle af børnene. En anden voksen får lavet mikrofoner til dem på 2 min. Og jeg finder frem til, at én stue er ledig, så børnene kan gå derind med deres mikrofoner, vi fyrer op for musikken, og de kan skråle løs med deres skønsang.

 

Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet.

Vi har fokus på legens betydning og læring gennem leg. Vi giver rum til legen og personalet beskytter barnets leg, fordi vi spiller en afgørende rolle i børnenes leg.

Ved vores fysiske tilstedeværelse og kontakt kan vi bidrage til en mere aktiv leg. Dette sker med øget bevidsthed om, hvornår vi skal være aktivt deltagende, og hvornår vi skal iagttage eller holde os helt udenfor børnenes leg.

Vi følger børnenes spor, tager udgangspunkt i børneperspektivet og er nysgerrige sammen med børnene. Meget kan ske, når vi leger. Der er masser af lærerige konflikter i legen, hvor børnene øver demokrati og forhandler.

Børn lærer om omverdenen, de bearbejder indtryk, følelser og konflikter, og den frie leg er en vigtig del i børnenes hverdag.

Nye legeformer føres til i takt med alder: Sansemotorisk leg, symbolleg, konstruktionsleg, rolleleg og regelleg. At lege er ”at lade som om”.
Fantasien og forestillingsevnen er en forudsætning for evnen til at bearbejde virkeligheden, hvor børn øver sig i at forholde sig til deres omgivelser.
Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse og indflydelse – sammen med andre.

Børn leger både spontant og organiseret, og det skal ske på børnenes præmisser, men kan
rammesættes af de voksne.

Barnet leger for at lege, og set ud fra et børneperspektiv er læring ikke det primære i legen.
Legen udspringer af umiddelbare behov og interesser i mødet mellem barnet og omgivelserne, hvor børnene leger for at have det sjovt, - men de lærer noget, når de leger.

Det er vigtigt, at vi sørger for gode vilkår og legebetingelser i vores læringsmiljøer, hvor børnene lærer at:

• Give udtryk for egne følelser, behov og interesser
• Lytte til andre
• Forfølge motiver
• Øve indflydelse på deres liv
• Udvikle venskaber
• Deltage i betydningsfulde fællesskaber
• Samarbejde
• Værdsætte forskelligheder
• Respektere andres standpunkter og ideer
• Håndtere uenigheder og konflikter
• Udvikle fantasien og legeevnen
• Udforske omgivelser og fordybe sig
• Tænke, handle og udtrykke sig kreativt
• Forstå og anvende symboler
• Lege, kommunikere og skabe
• Bruge hele kroppen og alle sanserne
• Kende kulturelle normer og værdier
• Orientere sig i omverdenen
• Opøve konkrete dagligdags færdigheder
• Reflektere over oplevelser og erfaringer
• Opleve og udforske naturen
• Skabe kultur
• Være menneske blandt andre menneske

Vi ser leg og læring som supplement til hinanden. Legen udgør en unik ramme for at børnene kan udvikle deres kompetencer og har en afgørende betydning for deres selv- og identitetsdannelse.

Læring er en livslang proces, hvor barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder. Barnet lærer ved sin egen aktive og eksperimenterende deltagelse, hvor der er plads til autonomi/handlefrihed og selvbestemmelse.

Relationen mellem barnet og den voksne er afgørende for kvalitet af den læring barnet tilegner sig.

Børn lærer med krop og sanser og gennem sociale interaktioner i relation og handling. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle, slå sig og slippe fantasien løs.

Det pædagogiske læringsmiljø skal fremme et trygt, inddragende og alsidigt miljø, hvor barnet kan udvikle sin nysgerrighed samt lysten til at lære og opleve mere.

Vi arbejder også med læring ved at sikre, at de planlagte aktiviteter rummer leg, kreativitet og sociale processer, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Vi er i det daglige pædagogiske arbejde med alle børn optagede af de forskellige situationer, der opstår i løbet af en dag og de positioner, som det enkelte barn indtager i legen, således der opnås læring.

Det handler desuden om de positioner, vi som professionelle befinder os i sammen med barnet. Her kan vi analysere på situationen ved at se nærmere på:

• Hvad var vi sammen om?
• Hvordan bidrog det enkelte barn?
• Hvad lærte han/hun?
• Hvordan bidrog den voksne til dette indhold?
• Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt?
• Hvad lærte den voksne?
• Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe?
• Udviklede gruppen sig?
• Hvad skete der mellem børnene?

Ovenstående er nogle af de elementer, vi analyserer på i et evalueringsskema, som vi systematisk bruger i forbindelse med afdækning af pædagogisk praksis.

Vores praksis og handling sker ved at:

• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns læreproces; det, barnet allerede kan.
• Vi tager udgangspunkt i og ved at følge barnets spor.
• Vi møder barnet positivt når det inviterer os eller andre børn ind i dialogen, relationen eller legen.

Dette er med til at barnet føler sig værdifuld og værdsat; både alene og i fællesskabet med andre.
I forbindelse med begrebet ”læring” er vi meget bevidste om at læring sker overalt. Det sker i samspil med andre; både andre børn, i institutionen og i familien.

Vores fornemste opgave er at inspirere, motivere og invitere barnet ind i universer som opfordrer til læring og som giver lyst og mod til endnu mere.

 

Alle børn har ret til at føle sig som en del af meningsfulde børnefællesskaber.

Det er personalets ansvar at facilitere positivt samspil i børnegruppen, som skal skabe grobund for gensidige og jævnbyrdige relationer mellem børnene.

En væsentlig betingelse for at børn kan blive meningsfulde aktører i fællesskaber er, at børnene gør noget sammen.
Det pædagogiske læringsmiljø skal bidrage til at sætte rammer for børnenes muligheder og tilgange og udvikling gennem legen.

Vi har bevidst fokus på børnefællesskabet ved at give mulighed for, at børnene kan skabe relationer på tværs af grupper, alder, køn og kultur.

Vi ser det som yderst vigtigt at give børnene mulighed for at opleve nye sider hos sig selv og hos hinanden, således der er grobund for motivation til at danne nye fællesskaber og relationer, hvor det enkelte barn kan udvikle sig.

En medarbejder fortæller:

• Jeg sidder og læser en bog om modsætninger for 2 piger på 2,8 år. Ved siden af sidder 3 lidt yngre børn som delvist lytter med, og delvist leger med noget andet. Vi snakker om at børnene i bogen kravler op af stigen og rutsjer ned af rutsjebanen, at en dreng er helt tør, men så bliver han ramt af en bølge og så er han helt våd. Da vi er færdige med at læse bogen, sætter de to piger på 2,8 sig tæt sammen og bladrer i bogen og genfortæller de ting, vi lige har snakket om. To af de små børn kravler hen til de store piger, som straks giver sig til at fortælle de små om, hvad der sker på billederne i bogen. De små lytter opmærksomt og de store er meget optagede af, at italesætte det der sker i bogen for de små. Det hele varede måske 10 minutter, og de store var så stolte af at kunne "læse" bogen for de små som lyttede opmærksomt.
• I vores ældste gruppe, som børnene er fælles i det sidste år af deres børnehavetid er der rig mulighed for at børnene møder nye udfordringer, i og med, at de bliver blandet med de ældste fra de 2-3 andre stuer i huset. De skal lære at navigere i at alle er jævnaldrende, og at spejle sig i, at vi er et fællesskab, vi skal starte i 0. klasse om et år, og hvordan bliver vi hinandens bedste venner.
  På Græshoppestuen er legemiljøer og aktiviteter tilpasset den ældste gruppe børn, sådan at det udvikler og udfordrer dem på en passende måde. Der er legetøj og kreative materialer tilgængeligt, som er mere udfordrende end det, der er muligt på de yngre stuer.
  Vi afvikler AKT-forløb om relationer, følelser og venskaber, hvor det er målrettet de ældste børn i børnehaven.

Vi skal altså, hele tiden i det professionelle arbejde med børnene, kunne skelne mellem de planlagte vokseninitierede aktiviteter med børnene og når vi følger børnenes spor i deres leg.
Der er tale om en didaktisk tilgang, hvor vi balancerer og mellem nuet og den mere teoretiske viden om hvilke mål og hvilke temaer i pædagogikken vi arbejder med. 
Vi ser leg og læring som to afhængige af hinanden begreber, der ikke kan stå alene når det handler om børns muligheder for at udvikles gennem leg og læring. ”legende læring og lærende leg”.

Børnenes perspektiver inddrages i helheden, hvor der lægges vægt på selve læringsprocessen og det, som giver mening for børnene.
Leg og læring foregår i relationer, interaktioner og sociale fællesskaber. Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer.

En børneinitieret leg kan være en leg, som børnene selv bestemmer over i forhold til regler og aftale; for eksempel en leg med magneter eller dukker.
En voksenplanlagt leg, kan være når der laves en særlig legegruppe tilrettelagt af de voksne med et særligt formål.
En rutinesituation kan være bleskift efter frokosten eller at sidde på den samme plads ved bordet.

Læring består i en progression hen mod det, barnet ikke kan endnu; - oplevelsen af mestring.

Det pædagogiske personale skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer børnenes eksperimenterende kompetencer, så barnet får lyst til at lære og opleve mere. Lege – og læringsmiljøet skal føre børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Vi guider barnet til selvhjulpenhed. Det kan være vuggestuebarnet, der skal lære at kravle op på puslebordet eller børnehavebarnet, der skal lære at trække bukserne ud over støvlerne.

Når barnet oplever mestring – Jeg kunne selv, opleves barnet i høj grad at få boostet sit selvværd. Det er med til at give barnet mod. Mod til at afprøve sine nuværende kompetencer endnu mere og mod til at prøve nyt. Det hele bliver meget nemmere, når der er voksne lige i nærheden, som guider og opmuntrer barnet, så barnet motiveres til at udvide sine potentialer og opnå flere kompetencer.

Vi følger børnenes spor, tager udgangspunkt i børneperspektivet og er nysgerrige sammen med børnene. Meget kan ske, når vi leger.
Der er masser af lærerige konflikter i legen, hvor børnene øver demokrati og forhandler.

Børn lærer om omverdenen, de bearbejder indtryk, følelser og konflikter, og den frie leg er en vigtig del i børnenes hverdag.

Nye legeformer føres til i takt med alder: Sansemotorisk leg, symbolleg, konstruktionsleg, rolleleg og regelleg.
At lege er ”at lade som om”. Det er gennem rollelegen børnene vi kan støtte børnene i deres sproglige udvikling og børnene kan indgå i dialoger og få øje på hvordan voksne opbygger sætninger og forbinder ord med handlinger i legen.
Fantasien og forestillingsevnen er en forudsætning for evnen til at bearbejde virkeligheden, hvor børn øver sig i at forholde sig til deres omgivelser.

En medarbejder fortæller:

• Efter formiddagsmad lavede jeg tavle, og børnene valgte hvilke læringsrum, de ville gå i gang med, da vi gik fra bordet. 3 børn ville lege med værktøj i et lille læringsrum. Da to voksne og flere børn ikke kunne holde til at høre på deres saven og banken, blev de bedt om at pakke det væk på trods af rigtig god leg. Den greb jeg og flyttede en reol fra stuen ud i vores mellemgang, hvor de kunne banke, save og råbe som arbejdsmænd, mens vi kunne lukke døren til stuen.
• Nogle børn går rundt på stuen og synger (ret) højt efter at ha' set MGP. Det forstyrrer en del de andre børn. En voksen går i gang med at tegne underlag med MGP tema sammen med nogle af børnene. En anden voksen får lavet mikrofoner til dem på 2 min. Og jeg finder frem til, at én stue er ledig, så børnene kan gå derind med deres mikrofoner, vi fyrer op for musikken, og de kan skråle løs med deres skønsang.
• Vi er ude på legepladsen. Tre piger kommer hen til mig, for at vise, hvad de har fundet. Kevin og jeg kigger ned i spanden og pigerne siger, at det er en edderkop. Min kollega svarer, at det ligner mere et stankelben. En af pigerne siger: “Hvad mon en edderkop spiser?” Jeg svarer, at det kan vi da finde ud af. Vi sætter os ved bænken og jeg finder mobilen frem.

Vi googler os frem til, at edderkopper kan lide at spise andre insekter som f.eks. fluer og sommerfugle. Derefter spørger børnene om; ”hvad er et stankelben, sommerfugl, bænkebidder?” Børnene får svar på deres spørgsmål. Derefter spørger en af pigerne, om vi ikke skal finde noget mad til edderkoppen/stankelbenet og det kan vi da godt.
Vi går hen til en træstub og graver lidt. Vi finder en masse bænkebidere og en bille. Pigerne kigger på dyrene, som jeg har i hånden.
Jeg spørger, om der er nogle, som har lyst til at røre eller have dem i hånden. Der er en pige, som gerne vil have en bænkebider i hånden og det får hun. En anden pige siger, at en bænkebider skal ind til edderkoppen, da den jo må være sulten.
Pigen tager en bænkebider og sætter den ned i spanden. Jeg betragter det som at hun er meget modig. Børnene kigger ned i spanden og en af pigerne siger så; ”hvordan kan edderkoppen så spise den?”
Jeg fortæller, at edderkoppen lammer sit byttet og på den måde så kan spise sit bytte. Derpå spørger en af pigerne om, hvad ”lamme” betyder. Jeg forklarer og viser pigerne det og pigerne siger, at det var en smart måde. En af pigerne spørger, om de ikke skal finde flere dyr og det vil de alle gerne. Jeg siger, at hvis de har brug for hjælp eller skal have svar på spørgsmål, så er jeg lige her i nærheden. Børnene nikker og løber ud for at gå på opdagelse igen.

Det er vigtigt, at forældre og personale har et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde omkring børnenes trivsel og læring, hvor vi har et fælles ansvar for at hjælpe hinanden med at skabe et godt liv for barnet på tværs af dagtilbud og hjem.
Forældrene har også et ansvar for at holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.
Samarbejdet med forældrene forstår vi som en ressource, hvor vi alle med barnets behov og udvikling i centrum bidrager til barnets gode og trygge opvækst. Vi ønsker en god og konstruktiv dialog mellem forældre og personale, hvor der er åbenhed og lydhørhed over for hinanden. Alle forældre er forskellige, og vi ønsker i samarbejdet tydelighed omkring gensidige forventninger til hinanden og gensidige tilbagemeldinger til hinanden – både i forhold til det, som er godt og det, som er mindre godt.

Vi lægger stor vægt på en god daglig kontakt og har en forventning om, at både forældre og personale, ved modtagelse og afhentning af det enkelte barn, orienterer hinanden om oplevelser fra hjemmet eller institutionen, der kan have/få betydning for barnets dag og trivsel. Det er vigtigt, at når dialogen foregår hen over hovedet på barnet, er indholdet om barnets gode oplevelser.
Det pædagogiske personale står til rådighed for forældrene med faglig viden og vil altid åbent og ærligt i en gensidig dialog vejlede og sparre omkring barnets trivsel, udvikling og andre tvivlsspørgsmål, der kan bekymre forældrene. Der kan aftales et møde, eller man kan have dialogen i telefonen.
Lederen og souschefen er også en del af forældresamarbejdet omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Det er f.eks. ved deltagelse i møder med forældrene, samtaler med kontaktpædagogen omkring barnets trivsel og udvikling eller sparring og vejledning til det pædagogiske personale.
I forældresamarbejdet omkring barnets trivsel og udvikling er der mulighed for tværfaglig sparring og rådgivning til både forældre og pædagogisk personale i form af f.eks. konsultative møder med tale/høre konsulent, social faglig rådgiver, psykolog, fysio- og børneergoterapeut eller pædagogisk rådgiver. Dette tværfaglige samarbejde kan, på tværs af hjem og institution, understøtte barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I Møllehuset anvender vi dialogprofilen i Hjernen&Hjertet til vurdering af barnets udvikling og trivsel.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi er altid meget interesserede i, at forældrene fortæller os om deres barn, for forældrene kender barnet bedst. Det gælder både ved starten i Møllehuset og gennem både vuggestue- og børnehavetiden.
Vi tilstræber at holde årlige forældresamtaler med barnets forældre, så vi sammen kan støtte barnet i dets trivsel og udvikling. I løbet af det næste års tid indarbejder vi mere systematik i vores forældresamtaler, så vi på bedste vis kan sikre, at forældrene oplever kontinuitet i forældresamtalerne i Møllehuset.
Vi har, i dagligdagen, fokus på den gode dialog mellem forældre og personale, og det gælder både ved aflevering og afhentning af barnet.
I forhold til børn med f.eks. fødevareallergi er forældresamarbejdet med inddragelse af medarbejderen i køkkenet særlig vigtigt ift. åbenhed omkring menuen, deling af opskrifter osv. Alt sammen noget, som medvirker til, at barnet får den rette kost, når det er i Møllehuset.
På den digitale platform – Aula – lægger vi billeder og skriv op omkring, hvad vi laver i Møllehuset, så forældrene kan følge med i, hvad der sker i deres barns institution.
Når Coronaen ikke sætter dagsordenen for vores hverdag inviterer vi, gennem året, til forskellige forældrearrangementer og arrangementer, hvor forældrene er meget velkomne til at deltage. Det kan være legepladsdag, forældrekaffe eller højtidsarrangementer.

Alle børn har ret til at blive mødt med positive forventninger og indgå i betydningsfulde fællesskaber. Vores pædagogiske lege-læringsmiljøer skal understøtte alle børn og danne rammen for at trivsel, udvikling, læring og dannelse fremmes hos børn i udsatte positioner.

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har, evt. sammen med relevante tværfaglige samarbejdspartnere, et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i børnefællesskabet. 

Den pædagogiske rådgiver kan i perioder, sammen med det pædagogisk personale, indgå i hverdagens praksis. Dette for at understøtte og udvikle de pædagogiske lege- og læringsmiljøer og styrke børnefællesskaberne, for at være en betydningsfuld del af fællesskabet, giver barnet bedre mulighed for trivsel, udvikling og læring. Nogle gange kan det være en fordel at give et barn i en udsat position plads og rum til at være i et mindre børnefællesskab, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde med barnets specifikke udfordringer.

Den pædagogisk rådgiver kan også give sparring og feedback til det pædagogiske personale for kontinuerligt at udvikle og justere de pædagogiske lege- og læringsmiljøer i institutionen.

I Møllehuset har vi et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, som inddrages ad hoc, og som kan kontaktes ved akut behov for sparring.

Ansvaret for et muligt behov for en fokuseret indsats ift. et barns trivsel og udvikling er kontaktpædagogens, som har en særlig relation til barnet og et dagligt samarbejde og dialog med forældrene. Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling sparrer kontaktpædagogen i første omgang med AKT-pædagog, kolleger, ledelse og evt. sprogpædagog og altid med inddragelse af forældrene. AKT-pædagogen har et særligt ansvar ift. at iagttage børnenes trivsel og udvikling.

Samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere foregår naturligvis med samtykke af barnets forældre.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi har fokus på, at alle børn trives og udvikles, og vi har, også i den forbindelse et tæt samarbejde med den pædagogiske rådgiver, som giver os sparring og vejledning omkring et barns trivsel og udvikling. Dette sker altid i tæt samarbejde med barnets forældre.

I planlægningen af vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Hvis vi f.eks. har ekstra fokus på den motoriske udvikling hos et barn, indretter vi læringsmiljøer, der tilgodeser dette, og derved er barnet inkluderet i en større eller mindre børnegruppe, mens der arbejdes med det aktuelle fokusområde.

Den gode overgang i Møllehuset.

I Møllehuset har vi fokus på børns gode overgange. Det kan være overgangen fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave, fra dagplejen til børnehaven, eller fra børnehaven til børnehaveklassen, men det kan f.eks. også være overgangen fra én børnehave til en anden, hvor Møllehuset enten er afgivende eller modtagende dagtilbud.

Overgangen er vigtig, fordi vi skal styrke alle børns kompetencer og robusthed, så de kan mestre den næste udfordring i livet. Den gode overgang er kendetegnet ved, at fagprofessionelle sammen med forældrene samarbejder om en god og sammenhængende overgang, og dette skal sikre, at overgangen sker så trygt som muligt for barnet. En overgang markerer et nyt kapitel for barnet, for barnet går fra kendte rammer til nye rammer, som barnet skal til at lære at kende.

Møllehuset er en integreret institution, og vi har en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Vi har et tæt samarbejde med dagplejen og med den nærliggende Gårslev Skole.

Overgang fra vuggestue til børnehave i Møllehuset.

I overgangen til børnehaven laves, i dialogprofilen i Hjernen&Hjertet, en vurdering af barnets udvikling og trivsel, og der holdes en forældresamtale, hvor også den kommende kontaktpædagog deltager. I samtalen vil der også tales om forventninger til barnet og det nye børnehaveliv med leg og læring i nye børnefællesskaber. Overgangen til børnehaven vil foregå med besøg sammen med en kendt voksen fra vuggestuen, og barnet kan lære de nye voksne i børnehaven at kende og kan lege med andre børn i børnehaven.

Overgang fra børnehave til børnehaveklassen.

Vi arbejder, i tæt samarbejde med skolen, målrettet med overgangen fra børnehave til skole. Og vi er i gang med at beskrive dette tætte samarbejde mere specifikt.
I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole udarbejdes dialogprofil i Hjernen&Hjertet med efterfølgende skolestartsamtaler med forældrene. Når tværfaglige samarbejdspartnere er en del af samarbejdet omkring barnets udvikling, afholdes forældresamtale i børnehaven, med deltagelse af relevant personale fra skolen i efteråret, hvor barnet forventes at skulle starte i skole den kommende sommer.

Overgang fra dagplejen til børnehaven.

Vi har et tæt samarbejde med dagplejen omkring overgangen fra dagplejen til børnehaven. Når dagplejen og barnets forældre ønsker det, afholder vi sammen et møde omkring barnets overgang. Det er oftest, når der har været f.eks. tværfaglige samarbejdspartnere inddraget i barnet eller familien og der derfor er en viden, der er vigtig, at personalet i børnehaven får.

Eksempler fra Møllehuset:

Når vi modtager et nyt barn, har vi stort fokus på relationsdannelsen til barnet og forældrene, så både barn og forældre oplever at få en god start i Møllehuset.
Når vi modtager et barn fra f.eks. en anden institution lægger vi op til en dialog med den afgivende institution. Dette kan foregå pr. telefon, ved et fysisk møde eller skriftligt. Det sker, naturligvis altid, med forældrenes samtykke.
Før barnet starter i Møllehuset aftaler vi, at barn og forældre kan komme på besøg, så både barn og forældre har set huset og også mødt nogle af de voksne og de andre børn.
Vi har et tæt samarbejde omkring de kommende skolebørns overgang til Gårslev Skole, hvor børnene, året før de skal i skole, kommer på besøg på skolen, og vi har også nogle fælles arrangementer som f.eks. teaterforestilling og juleklip.

I det kommende år vil vi udarbejde materiale til anvendelse ved f.eks. Opstartssamtale, da vi vægter at have en god dialog med forældrene, før barnet starter hos os. På den måde kan vi få det største kendskab til barnet og familien, hvilket ofte gør starten mere tryg for både barn og forældre.

Vi ser stor betydning af inddragelse af lokalmiljøet som en del af det pædagogiske læringsmiljø i Møllehuset. Børnene lever i et lokalområde med stærke fællesskaber omkring fritidstilbuddene og Gårslev Skole.
Spejderne er vores nabo og med dem har vi et tæt samarbejde.
Vi bruger lokalområdets arealer som læringsrum og bringer f.eks. ting fra naturen ind i institutionen, hvor de indgår i læringsrum og temaer om Natur og science.
I juletiden er der tradition for krybbespil og julegudstjeneste i kirken, og vi ser det som et samarbejde i lokalmiljøet, hvori børnenes dannelse og kulturforståelse understøttes.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi går ture i lokalområdet og bruger de legepladser, vi kommer forbi. Hvis vi kommer forbi nogle af de steder, hvor børnene bor, viser de stolt, hvor de bor.
Vi har en skurvogn stående på en grund i Lundbjergskoven, som vi ofte har benyttet, men grundet Corona har den ikke været besøgt i lang tid. Når vi bruger den, tager vi en gruppe børn med og er i skurvognen det meste af dagen.
Til jul plejer vi at være i kirken til børnegudstjeneste, hvor vi også ser krybbespil.
Vi plejer at bruge Børnenes Vel en gang om året.

Børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor de tre begreber skal forstås bredt.

Vi er i gang med en større om- og tilbygning, som forventes færdig i sommeren 2021, og i den forbindelse flytter vuggestuen i en helt ny afdeling, og store dele af børnehaveafdelingen er også renoveret, således Møllehuset fremstår som et integreret dagtilbud med store lyse rum og god plads til børnene. Det giver os mulighed for at have fokus på både børnemiljøet og lege- og læringsmiljøet, når vi skal indrette institutionen. Endvidere skal vores legeplads renoveres hen over de kommende år.

Det fysiske børnemiljø.

Der er god plads både inde og ude, og det giver gode mulighed for både fysisk udfoldelse og stille aktiviteter.

Det psykiske børnemiljø.

I Møllehuset forstår vi forskellighed som en styrke, og der er plads til og accept af menneskers forskellighed.

Det æstetiske børnemiljø.

Møllehuset skal både inde og ude indrettes, så det fremmer både børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig og lysten til at have stille lege og fordybe sig.

Alt afhængig af børnenes alder, inddrages børnene i vurderingen af børnemiljøet.

Eksempler fra Møllehuset:

I forbindelse med, at Møllehuset er i gang med en større om- og tilbygning, som forventes færdig til sommer 2021 vil vi inddrage børnene i indretningen af læringsmiljøer, som vil blive indrettet til den aktuelle børnegruppe.

Børnene er med deres kreative ting med til at udsmykke Møllehuset. Det kan være tegninger, malerier, perleplader eller andet, som vi har arbejdet med i længere tid.

Udearealet skal, gennem de kommende år, renoveres, og de ældste børn vil blive inddraget i indretningen af legepladsen. Forældrene vil også blive inviteret med i processen om vores nye legeplads, som forventes at gå i gang efter sommerferien/efteråret 2021. Legepladsen skal indeholder forskellige læringsmiljøer, så der både er plads til vilde lege og fordybelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes alsidige personlige udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi støtter børnene i deres udvikling, og det gælder både vuggestuebarnet, som er på vej til at lære at kravle, og børnehavebarnet, der er kravlet op i træet og har brug for guidning til at komme ned igen.

Vi guider børnene i at blive selvhjulpne. I garderoben støtter og guider vi barnet, så det motiveres til selv at prøve at tage f.eks. overtøjet af og på.

Børnene støttes i at fortælle, hvad de gerne vil eller hvad de føler og oplever. Hvis det er svært for barnet, prøver de voksne at italesætte, hvad de tror, at barnet f.eks. gerne vil.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Langsomt rykker deres nærmeste udviklingszone og selv mestrer ting, de før havde brug for hjælp til.

Begynder at udfordre sig på legepladsen.

Selv kan tage jakken på.

Begynder at sætte ord på, hvad de føler i forhold til et andet barn eller en leg

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes sociale udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

I forskellige situationer øver vi turtagning. Det kan være i dialogen, hvor man skal vente på, at et andet barn har talt færdigt, men det kan også være i et spil, eller hvis barnet sidder ved bordet og venter på at få sin mad. Barnet lærer herved også at behovsudsætte sit eget behov.

I legen understøtter og guider vi børnene i at være aktivt deltagende i børnefællesskabet og samtidig styrkes børnene i at indgå i nye relationer.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at udvise glæde i fællesskabet og forståelse for at vente på tur.

Begynder at udvise empati og forståelse for andre børn og deres følelser.

Viser os, at de selv kan indgå aktivt i legen.

Af sig selv søger nye legerelationer.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes kommunikation og sprogudvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

De voksne er gode rollemodeller og bruger sproget aktivt og nuanceret. Vi italesætter, hvad vi gør, når vi f.eks. skifter barnet, og vi lytter nysgerrigt til barnets fortællinger og støtter det i at fortælle mere.

Der er fokus på aktiviteter, hvor børnene aktivt kan bruge deres sprog, som f.eks. i rim og remser, sange eller dialogisk læsning. Vi sætter ord på det, som børnene ser, så børnene får koblet ordet på noget konkret, det kan f.eks. en mariehøne på legepladsen.

I vuggestuen bruger vi, til de yngste børn, babytegn, som er et nonverbalt sprog, der kan støtte det yngre barn mod læringen af det verbale sprog.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at bruge det verbale sprog i dialogen med både børn og voksne.

Udvider deres ordforråd, sprogforståelse og længden på deres sætninger.

Viser interesse i og indgår i sproglige aktiviteter.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes udvikling af krop, sanser og bevægelse skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vuggestuebarnet skal ikke sidde op, før det selv kan rejse sig fra liggende til siddende – undtaget er, når vi sidder ved bordet og spiser. Derved styrker barnet sin motoriske udvikling og bliver selv i stand til at rejse sig fra liggende til siddende til stående, og de får lettere ved at rejse sig op, når de falder.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at bruge deres krop og sanser. Det kan være en motorikbane, hvor børnene skal balancere eller trille. Sanserne bruges f.eks., når regnen drypper på os eller landmanden har kørt gylle på marken

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med natur, udeliv og science skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi er meget udenfor og giver derved børnene oplevelser i naturen. De mærker vejret og bliver opmærksomme på varme og kulde. De oplever de forskellige muligheder, der er, når vi er udenfor i forhold til pædagogiske aktiviteter.

Sammen med børnene samler vi affald, som vi ser, når vi går tur i lokalområdet og taler med børnene om, at affald hører til i affaldsspanden/-containeren.

Når børnene optages af krible-krable-livet i naturen, taler vi med børnene om, hvilket lille dyr, de har fundet, hvor det bor, og hvad det mon spiser. 

Vi tager naturen med indenfor og støtter børnene i deres nysgerrighed omkring naturfænomener. Det er spændende, hvad der sker, når vi tager sne med ind, eller når vi sætter vintergækker i vand med blå farve. Og hvad sker der mon med vand, som stilles ud i frostvejr?

Vi laver eksperimenter i naturen. Hvad sker der mon med et nedgravet æbleskrog? Og hvad sker der med nedgravet stanniol?

Vi er på rette vej, når børnene…….

Viser interesse i hvordan vi passer på naturen.

Stiller nysgerrige spørgsmål til f.eks. hvad der sker med det nedgravede æbleskrog.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi markerer de forskellige højtider som f.eks. jul og påske. Det kan være i form kreative aktiviteter eller julegudstjeneste i Gårslev Kirke, hvor børnene fra Gårslev Skole spiller krybbespil. Til julen 2020 foregik julens krybbespil på storskærm, da vi ikke måtte mødes fysisk i kirken.

Når barnet har fødselsdag bliver det fejret med sang og flag.

Vi inviteres til forestillinger, når børnene på Gårslev Skole f.eks. spiller teater.

Vi har børn fra flere forskellige lande og taler med børnene om, at man kan tale forskellige sprog. Vi hjælper børnene til at forstå hinanden, selvom der kan være en sproglig barriere.

Når vores familier, som kommer fra andre lande, markerer traditioner fra deres hjemland, taler vi med børnene på barnets gruppe om disse traditioner.

Børnene deltager i forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor de maler, tegner, klipper og klistrer.

Vi bruger iPad til at finde oplysninger om f.eks. krible-krable-livet, børnene har fundet på legepladsen.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Tager initiativ til at bruge kreative materialer.

Viser interesse for at se andre spille teater eller fortælle noget.

Er nysgerrige på og interesserede i forskelligheder i børnefællesskabet.

Det pædagogiske læringsmiljø udvikles og kvalificeres ud fra en bevidsthed om, hvordan læringsmiljøerne understøtter børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse. Der tages udgangspunkt i centrale elementer i det pædagogiske grundlag og bevidstheden om samspillet mellem f.eks. fysiske rammer, børnegruppens størrelse og sammensætning osv. og vores personlige og faglige kompetencer.

Evalueringskulturen understøtter personalets udvikling af en fagligt, selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dette skal give personalet opmærksomhed på deres praksis, tænke over den og se muligheder for at ændre praksis, hvis der er behov for dette. Dermed udvikles og kvalificeres det pædagogiske læringsmiljø, så det bedst muligt understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I udviklingen af en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø arbejder vi med Pædagogiske forløb med læreplanstemaer, Pædagogisk dokumentation og Evaluering.

Der arbejdes, med afsæt i årshjulets temaer/fokusområder og inddragelse af de seks lovpligtige læreplanstemaer og børnegruppens sammensætning, projektorienteret med fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. De forskellige pædagogiske forløb kan foregå i børnefællesskabet på stuen eller i børnefællesskaber på tværs af stuerne og afdelingerne (vuggestue og børnehave).

Planlægningen kan foregå på de enkelte stuer eller på tværs af huset og det foregår på interne møder i Møllehuset.

Der laves flere former for pædagogisk dokumentation af den daglige praksis og pædagogiske forløb med læreplanstemaerne. Det kan være ophæng af billedmateriale, børneproduceret materiale eller pædagogiske dokumentation på digital platform eller konkrete justeringer i det fysiske læringsmiljø.

Vi ser evaluering som en læreproces. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse og hvorvidt læringsmiljøet fører til den udvikling, som vi ønsker. Vi arbejder systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis og beskriver, hvad vi vil have fokus på, inden vi indsamler viden, som vi, i evalueringen, følger op på.

Den løbende evaluering sker på interne møder i institutionen.

Evalueringen af læreplanen foregår en gang årligt. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, som vi kan se i den pædagogiske dokumentation.

En gang årligt fremlægges den samlede evaluering til orientering og dialog i bestyrelsen.

I Møllehuset er vi i gang med at videreudvikle vores evalueringskultur, så den bliver mere systematisk og tydeligere omkring personalets faglige udvikling og dermed udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis.

Udarbejdet 2021