Pædagogisk profil

At være barn i Møllehuset har værdi i sig selv. Barndommen skal værdsættes og støttes, således børnene forberedes på et godt voksenliv. Børn skal have en aktiv rolle i deres egen hverdag i institutionen.
I det gode børneliv er der plads til tid og ro til at være barn – børn er forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo. Børn forsøger, som udgangspunkt, altid at samarbejde med de voksne. Vi ser børn som værende kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.
Det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte processer, så barnet indgår i legen og med legende, nysgerrige tilgange.
Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling. Dette foregår i et læringsmiljø, hvor børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer. Børnenes bidrag er vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – både i planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutiner. Barnet oplever sig set og hørt og havende en demokratisk stemme.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi følger børnenes spor – når vuggestuebarnet kravler på oplevelse, følger vi barnet for at støtte det i dets udvikling om at opleve og lære nyt. Når børnehavebarnet bliver optaget af f.eks. krible-krable-dyr, følger vi og understøtter barnet i dets interesse for at lege og lære nyt.
Når vuggestuebarnet finder vand på legepladsen, tages vandet med til sandkassen, og der opstår, på barnets initiativ, en leg med vand og sand.
Fra efteråret 2021 vil børnehavebarnet, på sin fødselsdag, være med til at vælge menuen ud fra nogle forslag, som personalet har opstillet. Det er også, fortsat, muligt at invitere børnegruppen hjem til fødselsdag.

 

Begrebet dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet med sin aktive deltagelse forankrer værdier og viden i dets egen personlighed. Dette bliver barnets rettesnor til at kunne orientere sig og handle som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske i et globaliseret og demokratisk samfund og kultur, som er under konstant udvikling.
Dannelse referer både til pædagogisk formål, pædagogisk indhold og form. Børnene skal opleve, at de medvirker i og har indflydelse på den daglige pædagogiske praksis, hvor dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes.
Barndommen har værdi i sig selv, og det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe trygge pædagogiske læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om det handler om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.
Læringsmiljøerne fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, således barnet lærer måder at begribe og handle på i en digitaliseret og global verden.

Eksempler fra Møllehuset:

Når vi skal spise, lærer børnene rutiner med f.eks. håndhygiejne, og til måltiderne får børnene lov til at vælge deres mad, tilbehør, frugt og topping. Vi bruger begrebet madmodig og opfordrer børnene til at smage på maden. Der er flere faste rutiner omkring spisningen, så barnet oplever genkendelighed fra gang til gang. Det kan være faste pladser for både børn og voksne. Omkring bordet er der en dialog, der tager udgangspunkt i børnegruppen omkring bordet, og derfor kan der være emner lige fra, hvordan man spørger om mere mad til en dialog om, hvor maden kommer fra.
I vuggestuen tilpasser vi læringsmiljøet efter børnegruppen og barnets behov, og derfor vil f.eks. noget af legetøjet være fremme i nogle perioder og lagt væk i andre perioder.
Børnehavebørnene er med til at vælge de sange, vi synger. Det kan foregå i dialog i hele gruppen, eller det kan være nogle få børn, der vælger for hele gruppen.

I Møllehuset forstår vi leg og læring i helhed og sammenhæng, og vi arbejder med at integrere læring i legen og legen i læringen – lærende leg og legende læring.

Legen har værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Det pædagogiske personale inddrager børnenes perspektiver i helheden, og der lægges vægt på selve læringsprocessen og det, som giver mening for børnene. Leg og læring foregår i relationer, interaktioner og sociale fællesskaber. Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som f.eks. bleskift eller frokosten, og læringen består i en progression hen mod det barnet ikke kan endnu.

Det pædagogiske personale skal skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer børnenes eksperimenterende kompetencer, så barnet får lyst til at lære og opleve mere. Læringsmiljøet skal føre børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Barnet skal have mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund, og der skal være fokus på at fremme både nonkognitive og kognitive kompetencer.

Når det pædagogiske personale i Møllehuset målrettet arbejder med børns læring indenfor f.eks. naturfænomener, er den pædagogiske tilgang baseret på en legende og eksperimenterende tilgang, for at læringens indhold og form giver mening for børnene.

Børnene skal have mangfoldige og rige erfaringer med lege og andre aktiviteter, og det pædagogiske personale skal derfor have systematisk fokus på de børn, der ikke selv indgår i lege og aktiviteter eller altid har den samme rolle i legen. I forhold til at støtte børnene i deres adgang til aktiv deltagelse i legen, deltager det pædagogiske personale indimellem i børnenes lege, så legen udvikler sig positivt for alle børn.

Legen er den vigtigste aktivitet i barndommen, og i Møllehuset prioriterer vi tid til nærvær, og de voksne følger børnene med aktiv deltagelse i deres lege i børnefællesskaberne.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi understøtter barnet i at kunne gøre tingene selv og ved behov med guidning fra den voksne. Det kan være vuggestuebarnet, der skal lære at kravle op på puslebordet eller børnehavebarnet, der skal lære at tage sine støvler af og på. Ved puslesituationen indgår både leg og læring. Når det lille vuggestuebarn skiftes, har den voksne øjenkontakt med barnet, og den voksne følger barnets pludre-lyde ved at gentage barnets lyde.

I børnehaven arbejder vi med natur og miljø. Rundt i Gårslev samler vi skrald, hvorefter vi graver f.eks. æbleskrog og plastic ned. Gennem længere tid følger vi processen, og børnene kan følge hhv. æbleskrogets og plastics gang i naturen.

Alle børn skal have mulighed for at deltage i sociale fællesskaber med andre børn og voksne, hvor de kan opleve at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt i fælles lege, samvær og aktiviteter. Alle børn kommer med forskellige forudsætninger, behov og kompetencer, og det er det pædagogiske personales ansvar at have fokus på både børnefællesskabet og det enkelte barn. Gennem inkluderende, differentierede og betydningsfulde børnefællesskaber rammesætter vi børnenes mulighed for deltagelse. Det enkelte barns erfaring i børnefællesskabet afhænger af de andre børn og det pædagogiske personales rammesætning for barnets deltagelse i børnefællesskabet. Der skal være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle. I børnefællesskabet har barnet mulighed for at indgå i nye relationer og prøve forskellige positioner.

Eksempler fra Møllehuset:

I både børnehave og vuggestue, arbejder vi med børnene i mindre grupper, hvor der er fokus på børnenes relationer til hinanden.

I vuggestuen starter den voksne en leg omkring et te-selskab. Der deltager 1-2 børn, og legen vokser langsomt, fordi den voksne inkluderer flere børn i legen. Nogle gange kan den voksne trække sig fra legen og indtage den observerende rolle, hvor man er opmærksom på, hvornår legen har brug for voksendeltagelse/-guidning.

I børnehaven sammensætter de voksne mindre børnegrupper tagende udgangspunkt i, hvad fokus for aktiviteten er. Det kan f.eks. være aldersopdelte grupper eller grupper, hvor man støtter et barn i at danne nye relationer, hvor fællesskabet kan være en leg, som den voksne opstiller.

Det pædagogiske lege- og læringsmiljø er rammen for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og skal være til stede i Møllehuset hele dagen.

Lege- og læringsmiljøet er både børnenes leg, planlagte vokseninitierede lege og aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutinesituationer, og skal altid tilrettelægges, så det inddrager hensynet til barnets perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Både voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter skal være i en passende vekselvirkning mellem tryghed og stabilitet på den ene side og udfordringer på den anden side. Vi tager udgangspunkt i barnets/børnenes nærmeste udviklingszone, og det er det pædagogiske personales ansvar, at børnene får mulighed for at kaste sig ud i udfordringer og samtidig sikre, at børn ikke møder for mange udfordringer i børnefællesskabet.

Møllehuset er lige nu i gang med en omfattende om- og tilbygning, som forventes færdiggjort sommeren 2021. Vi er bevidste om betydningen af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Ved indretningen af Møllehuset, både inde og ude, vil vi indrette rummene, så børnene inspireres til leg. Dette kan eksempelvis gøres via billeder på væggen, reoler, forskellige materialer og farver, legeplads som opfordrer til forskellige lege etc.

Samspillet mellem børn og voksne kendetegnes ved gensidig respekt og gode omgangsformer, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer og accepterer hinandens forskelligheder.

Et kvalificeret pædagogisk lege- og læringsmiljø fordrer høj faglighed og et kontinuerligt arbejde med udvikling af både pædagogikken og vores personlige og professionsfaglige kompetencer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi udfordrer og støtter barnet i dets udvikling, ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Derfor kan barnet indgå i flere forskellige mindre grupper sammensat efter aktiviteten i gruppen. Et barn kan være i én gruppe, når vi arbejder med kreative ting, mens det er i en anden gruppe, når vi arbejder med barnets motoriske udvikling.

Der er en god omgangsform med respekt for hinanden, og de voksne er rollemodeller for børnene.

Gennem dagen etablerer vi forskellige lege- og læringsmiljøer til børnene med inddragelse af børnenes perspektiv og medbestemmelse.

Det er vigtigt, at forældre og personale har et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde omkring børnenes trivsel og læring, hvor vi har et fælles ansvar for at hjælpe hinanden med at skabe et godt liv for barnet på tværs af dagtilbud og hjem.
Forældrene har også et ansvar for at holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.
Samarbejdet med forældrene forstår vi som en ressource, hvor vi alle med barnets behov og udvikling i centrum bidrager til barnets gode og trygge opvækst. Vi ønsker en god og konstruktiv dialog mellem forældre og personale, hvor der er åbenhed og lydhørhed over for hinanden. Alle forældre er forskellige, og vi ønsker i samarbejdet tydelighed omkring gensidige forventninger til hinanden og gensidige tilbagemeldinger til hinanden – både i forhold til det, som er godt og det, som er mindre godt.

Vi lægger stor vægt på en god daglig kontakt og har en forventning om, at både forældre og personale, ved modtagelse og afhentning af det enkelte barn, orienterer hinanden om oplevelser fra hjemmet eller institutionen, der kan have/få betydning for barnets dag og trivsel. Det er vigtigt, at når dialogen foregår hen over hovedet på barnet, er indholdet om barnets gode oplevelser.
Det pædagogiske personale står til rådighed for forældrene med faglig viden og vil altid åbent og ærligt i en gensidig dialog vejlede og sparre omkring barnets trivsel, udvikling og andre tvivlsspørgsmål, der kan bekymre forældrene. Der kan aftales et møde, eller man kan have dialogen i telefonen.
Lederen og souschefen er også en del af forældresamarbejdet omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Det er f.eks. ved deltagelse i møder med forældrene, samtaler med kontaktpædagogen omkring barnets trivsel og udvikling eller sparring og vejledning til det pædagogiske personale.
I forældresamarbejdet omkring barnets trivsel og udvikling er der mulighed for tværfaglig sparring og rådgivning til både forældre og pædagogisk personale i form af f.eks. konsultative møder med tale/høre konsulent, social faglig rådgiver, psykolog, fysio- og børneergoterapeut eller pædagogisk rådgiver. Dette tværfaglige samarbejde kan, på tværs af hjem og institution, understøtte barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I Møllehuset anvender vi dialogprofilen i Hjernen&Hjertet til vurdering af barnets udvikling og trivsel.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi er altid meget interesserede i, at forældrene fortæller os om deres barn, for forældrene kender barnet bedst. Det gælder både ved starten i Møllehuset og gennem både vuggestue- og børnehavetiden.
Vi tilstræber at holde årlige forældresamtaler med barnets forældre, så vi sammen kan støtte barnet i dets trivsel og udvikling. I løbet af det næste års tid indarbejder vi mere systematik i vores forældresamtaler, så vi på bedste vis kan sikre, at forældrene oplever kontinuitet i forældresamtalerne i Møllehuset.
Vi har, i dagligdagen, fokus på den gode dialog mellem forældre og personale, og det gælder både ved aflevering og afhentning af barnet.
I forhold til børn med f.eks. fødevareallergi er forældresamarbejdet med inddragelse af medarbejderen i køkkenet særlig vigtigt ift. åbenhed omkring menuen, deling af opskrifter osv. Alt sammen noget, som medvirker til, at barnet får den rette kost, når det er i Møllehuset.
På den digitale platform – Aula – lægger vi billeder og skriv op omkring, hvad vi laver i Møllehuset, så forældrene kan følge med i, hvad der sker i deres barns institution.
Når Coronaen ikke sætter dagsordenen for vores hverdag inviterer vi, gennem året, til forskellige forældrearrangementer og arrangementer, hvor forældrene er meget velkomne til at deltage. Det kan være legepladsdag, forældrekaffe eller højtidsarrangementer.

Alle børn har ret til at blive mødt med positive forventninger og indgå i betydningsfulde fællesskaber. Vores pædagogiske lege-læringsmiljøer skal understøtte alle børn og danne rammen for at trivsel, udvikling, læring og dannelse fremmes hos børn i udsatte positioner.

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har, evt. sammen med relevante tværfaglige samarbejdspartnere, et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i børnefællesskabet. 

Den pædagogiske rådgiver kan i perioder, sammen med det pædagogisk personale, indgå i hverdagens praksis. Dette for at understøtte og udvikle de pædagogiske lege- og læringsmiljøer og styrke børnefællesskaberne, for at være en betydningsfuld del af fællesskabet, giver barnet bedre mulighed for trivsel, udvikling og læring. Nogle gange kan det være en fordel at give et barn i en udsat position plads og rum til at være i et mindre børnefællesskab, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde med barnets specifikke udfordringer.

Den pædagogisk rådgiver kan også give sparring og feedback til det pædagogiske personale for kontinuerligt at udvikle og justere de pædagogiske lege- og læringsmiljøer i institutionen.

I Møllehuset har vi et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, som inddrages ad hoc, og som kan kontaktes ved akut behov for sparring.

Ansvaret for et muligt behov for en fokuseret indsats ift. et barns trivsel og udvikling er kontaktpædagogens, som har en særlig relation til barnet og et dagligt samarbejde og dialog med forældrene. Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling sparrer kontaktpædagogen i første omgang med AKT-pædagog, kolleger, ledelse og evt. sprogpædagog og altid med inddragelse af forældrene. AKT-pædagogen har et særligt ansvar ift. at iagttage børnenes trivsel og udvikling.

Samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere foregår naturligvis med samtykke af barnets forældre.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi har fokus på, at alle børn trives og udvikles, og vi har, også i den forbindelse et tæt samarbejde med den pædagogiske rådgiver, som giver os sparring og vejledning omkring et barns trivsel og udvikling. Dette sker altid i tæt samarbejde med barnets forældre.

I planlægningen af vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Hvis vi f.eks. har ekstra fokus på den motoriske udvikling hos et barn, indretter vi læringsmiljøer, der tilgodeser dette, og derved er barnet inkluderet i en større eller mindre børnegruppe, mens der arbejdes med det aktuelle fokusområde.

Den gode overgang i Møllehuset.

I Møllehuset har vi fokus på børns gode overgange. Det kan være overgangen fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave, fra dagplejen til børnehaven, eller fra børnehaven til børnehaveklassen, men det kan f.eks. også være overgangen fra én børnehave til en anden, hvor Møllehuset enten er afgivende eller modtagende dagtilbud.

Overgangen er vigtig, fordi vi skal styrke alle børns kompetencer og robusthed, så de kan mestre den næste udfordring i livet. Den gode overgang er kendetegnet ved, at fagprofessionelle sammen med forældrene samarbejder om en god og sammenhængende overgang, og dette skal sikre, at overgangen sker så trygt som muligt for barnet. En overgang markerer et nyt kapitel for barnet, for barnet går fra kendte rammer til nye rammer, som barnet skal til at lære at kende.

Møllehuset er en integreret institution, og vi har en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Vi har et tæt samarbejde med dagplejen og med den nærliggende Gårslev Skole.

Overgang fra vuggestue til børnehave i Møllehuset.

I overgangen til børnehaven laves, i dialogprofilen i Hjernen&Hjertet, en vurdering af barnets udvikling og trivsel, og der holdes en forældresamtale, hvor også den kommende kontaktpædagog deltager. I samtalen vil der også tales om forventninger til barnet og det nye børnehaveliv med leg og læring i nye børnefællesskaber. Overgangen til børnehaven vil foregå med besøg sammen med en kendt voksen fra vuggestuen, og barnet kan lære de nye voksne i børnehaven at kende og kan lege med andre børn i børnehaven.

Overgang fra børnehave til børnehaveklassen.

Vi arbejder, i tæt samarbejde med skolen, målrettet med overgangen fra børnehave til skole. Og vi er i gang med at beskrive dette tætte samarbejde mere specifikt.
I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole udarbejdes dialogprofil i Hjernen&Hjertet med efterfølgende skolestartsamtaler med forældrene. Når tværfaglige samarbejdspartnere er en del af samarbejdet omkring barnets udvikling, afholdes forældresamtale i børnehaven, med deltagelse af relevant personale fra skolen i efteråret, hvor barnet forventes at skulle starte i skole den kommende sommer.

Overgang fra dagplejen til børnehaven.

Vi har et tæt samarbejde med dagplejen omkring overgangen fra dagplejen til børnehaven. Når dagplejen og barnets forældre ønsker det, afholder vi sammen et møde omkring barnets overgang. Det er oftest, når der har været f.eks. tværfaglige samarbejdspartnere inddraget i barnet eller familien og der derfor er en viden, der er vigtig, at personalet i børnehaven får.

Eksempler fra Møllehuset:

Når vi modtager et nyt barn, har vi stort fokus på relationsdannelsen til barnet og forældrene, så både barn og forældre oplever at få en god start i Møllehuset.
Når vi modtager et barn fra f.eks. en anden institution lægger vi op til en dialog med den afgivende institution. Dette kan foregå pr. telefon, ved et fysisk møde eller skriftligt. Det sker, naturligvis altid, med forældrenes samtykke.
Før barnet starter i Møllehuset aftaler vi, at barn og forældre kan komme på besøg, så både barn og forældre har set huset og også mødt nogle af de voksne og de andre børn.
Vi har et tæt samarbejde omkring de kommende skolebørns overgang til Gårslev Skole, hvor børnene, året før de skal i skole, kommer på besøg på skolen, og vi har også nogle fælles arrangementer som f.eks. teaterforestilling og juleklip.

I det kommende år vil vi udarbejde materiale til anvendelse ved f.eks. Opstartssamtale, da vi vægter at have en god dialog med forældrene, før barnet starter hos os. På den måde kan vi få det største kendskab til barnet og familien, hvilket ofte gør starten mere tryg for både barn og forældre.

Vi ser stor betydning af inddragelse af lokalmiljøet som en del af det pædagogiske læringsmiljø i Møllehuset. Børnene lever i et lokalområde med stærke fællesskaber omkring fritidstilbuddene og Gårslev Skole.
Spejderne er vores nabo og med dem har vi et tæt samarbejde.
Vi bruger lokalområdets arealer som læringsrum og bringer f.eks. ting fra naturen ind i institutionen, hvor de indgår i læringsrum og temaer om Natur og science.
I juletiden er der tradition for krybbespil og julegudstjeneste i kirken, og vi ser det som et samarbejde i lokalmiljøet, hvori børnenes dannelse og kulturforståelse understøttes.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi går ture i lokalområdet og bruger de legepladser, vi kommer forbi. Hvis vi kommer forbi nogle af de steder, hvor børnene bor, viser de stolt, hvor de bor.
Vi har en skurvogn stående på en grund i Lundbjergskoven, som vi ofte har benyttet, men grundet Corona har den ikke været besøgt i lang tid. Når vi bruger den, tager vi en gruppe børn med og er i skurvognen det meste af dagen.
Til jul plejer vi at være i kirken til børnegudstjeneste, hvor vi også ser krybbespil.
Vi plejer at bruge Børnenes Vel en gang om året.

Børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor de tre begreber skal forstås bredt.

Vi er i gang med en større om- og tilbygning, som forventes færdig i sommeren 2021, og i den forbindelse flytter vuggestuen i en helt ny afdeling, og store dele af børnehaveafdelingen er også renoveret, således Møllehuset fremstår som et integreret dagtilbud med store lyse rum og god plads til børnene. Det giver os mulighed for at have fokus på både børnemiljøet og lege- og læringsmiljøet, når vi skal indrette institutionen. Endvidere skal vores legeplads renoveres hen over de kommende år.

Det fysiske børnemiljø.

Der er god plads både inde og ude, og det giver gode mulighed for både fysisk udfoldelse og stille aktiviteter.

Det psykiske børnemiljø.

I Møllehuset forstår vi forskellighed som en styrke, og der er plads til og accept af menneskers forskellighed.

Det æstetiske børnemiljø.

Møllehuset skal både inde og ude indrettes, så det fremmer både børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig og lysten til at have stille lege og fordybe sig.

Alt afhængig af børnenes alder, inddrages børnene i vurderingen af børnemiljøet.

Eksempler fra Møllehuset:

I forbindelse med, at Møllehuset er i gang med en større om- og tilbygning, som forventes færdig til sommer 2021 vil vi inddrage børnene i indretningen af læringsmiljøer, som vil blive indrettet til den aktuelle børnegruppe.

Børnene er med deres kreative ting med til at udsmykke Møllehuset. Det kan være tegninger, malerier, perleplader eller andet, som vi har arbejdet med i længere tid.

Udearealet skal, gennem de kommende år, renoveres, og de ældste børn vil blive inddraget i indretningen af legepladsen. Forældrene vil også blive inviteret med i processen om vores nye legeplads, som forventes at gå i gang efter sommerferien/efteråret 2021. Legepladsen skal indeholder forskellige læringsmiljøer, så der både er plads til vilde lege og fordybelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes alsidige personlige udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi støtter børnene i deres udvikling, og det gælder både vuggestuebarnet, som er på vej til at lære at kravle, og børnehavebarnet, der er kravlet op i træet og har brug for guidning til at komme ned igen.

Vi guider børnene i at blive selvhjulpne. I garderoben støtter og guider vi barnet, så det motiveres til selv at prøve at tage f.eks. overtøjet af og på.

Børnene støttes i at fortælle, hvad de gerne vil eller hvad de føler og oplever. Hvis det er svært for barnet, prøver de voksne at italesætte, hvad de tror, at barnet f.eks. gerne vil.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Langsomt rykker deres nærmeste udviklingszone og selv mestrer ting, de før havde brug for hjælp til.

Begynder at udfordre sig på legepladsen.

Selv kan tage jakken på.

Begynder at sætte ord på, hvad de føler i forhold til et andet barn eller en leg

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes sociale udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

I forskellige situationer øver vi turtagning. Det kan være i dialogen, hvor man skal vente på, at et andet barn har talt færdigt, men det kan også være i et spil, eller hvis barnet sidder ved bordet og venter på at få sin mad. Barnet lærer herved også at behovsudsætte sit eget behov.

I legen understøtter og guider vi børnene i at være aktivt deltagende i børnefællesskabet og samtidig styrkes børnene i at indgå i nye relationer.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at udvise glæde i fællesskabet og forståelse for at vente på tur.

Begynder at udvise empati og forståelse for andre børn og deres følelser.

Viser os, at de selv kan indgå aktivt i legen.

Af sig selv søger nye legerelationer.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes kommunikation og sprogudvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

De voksne er gode rollemodeller og bruger sproget aktivt og nuanceret. Vi italesætter, hvad vi gør, når vi f.eks. skifter barnet, og vi lytter nysgerrigt til barnets fortællinger og støtter det i at fortælle mere.

Der er fokus på aktiviteter, hvor børnene aktivt kan bruge deres sprog, som f.eks. i rim og remser, sange eller dialogisk læsning. Vi sætter ord på det, som børnene ser, så børnene får koblet ordet på noget konkret, det kan f.eks. en mariehøne på legepladsen.

I vuggestuen bruger vi, til de yngste børn, babytegn, som er et nonverbalt sprog, der kan støtte det yngre barn mod læringen af det verbale sprog.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at bruge det verbale sprog i dialogen med både børn og voksne.

Udvider deres ordforråd, sprogforståelse og længden på deres sætninger.

Viser interesse i og indgår i sproglige aktiviteter.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes udvikling af krop, sanser og bevægelse skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vuggestuebarnet skal ikke sidde op, før det selv kan rejse sig fra liggende til siddende – undtaget er, når vi sidder ved bordet og spiser. Derved styrker barnet sin motoriske udvikling og bliver selv i stand til at rejse sig fra liggende til siddende til stående, og de får lettere ved at rejse sig op, når de falder.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at bruge deres krop og sanser. Det kan være en motorikbane, hvor børnene skal balancere eller trille. Sanserne bruges f.eks., når regnen drypper på os eller landmanden har kørt gylle på marken

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med natur, udeliv og science skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi er meget udenfor og giver derved børnene oplevelser i naturen. De mærker vejret og bliver opmærksomme på varme og kulde. De oplever de forskellige muligheder, der er, når vi er udenfor i forhold til pædagogiske aktiviteter.

Sammen med børnene samler vi affald, som vi ser, når vi går tur i lokalområdet og taler med børnene om, at affald hører til i affaldsspanden/-containeren.

Når børnene optages af krible-krable-livet i naturen, taler vi med børnene om, hvilket lille dyr, de har fundet, hvor det bor, og hvad det mon spiser. 

Vi tager naturen med indenfor og støtter børnene i deres nysgerrighed omkring naturfænomener. Det er spændende, hvad der sker, når vi tager sne med ind, eller når vi sætter vintergækker i vand med blå farve. Og hvad sker der mon med vand, som stilles ud i frostvejr?

Vi laver eksperimenter i naturen. Hvad sker der mon med et nedgravet æbleskrog? Og hvad sker der med nedgravet stanniol?

Vi er på rette vej, når børnene…….

Viser interesse i hvordan vi passer på naturen.

Stiller nysgerrige spørgsmål til f.eks. hvad der sker med det nedgravede æbleskrog.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi markerer de forskellige højtider som f.eks. jul og påske. Det kan være i form kreative aktiviteter eller julegudstjeneste i Gårslev Kirke, hvor børnene fra Gårslev Skole spiller krybbespil. Til julen 2020 foregik julens krybbespil på storskærm, da vi ikke måtte mødes fysisk i kirken.

Når barnet har fødselsdag bliver det fejret med sang og flag.

Vi inviteres til forestillinger, når børnene på Gårslev Skole f.eks. spiller teater.

Vi har børn fra flere forskellige lande og taler med børnene om, at man kan tale forskellige sprog. Vi hjælper børnene til at forstå hinanden, selvom der kan være en sproglig barriere.

Når vores familier, som kommer fra andre lande, markerer traditioner fra deres hjemland, taler vi med børnene på barnets gruppe om disse traditioner.

Børnene deltager i forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor de maler, tegner, klipper og klistrer.

Vi bruger iPad til at finde oplysninger om f.eks. krible-krable-livet, børnene har fundet på legepladsen.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Tager initiativ til at bruge kreative materialer.

Viser interesse for at se andre spille teater eller fortælle noget.

Er nysgerrige på og interesserede i forskelligheder i børnefællesskabet.

Det pædagogiske læringsmiljø udvikles og kvalificeres ud fra en bevidsthed om, hvordan læringsmiljøerne understøtter børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse. Der tages udgangspunkt i centrale elementer i det pædagogiske grundlag og bevidstheden om samspillet mellem f.eks. fysiske rammer, børnegruppens størrelse og sammensætning osv. og vores personlige og faglige kompetencer.

Evalueringskulturen understøtter personalets udvikling af en fagligt, selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dette skal give personalet opmærksomhed på deres praksis, tænke over den og se muligheder for at ændre praksis, hvis der er behov for dette. Dermed udvikles og kvalificeres det pædagogiske læringsmiljø, så det bedst muligt understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I udviklingen af en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø arbejder vi med Pædagogiske forløb med læreplanstemaer, Pædagogisk dokumentation og Evaluering.

Der arbejdes, med afsæt i årshjulets temaer/fokusområder og inddragelse af de seks lovpligtige læreplanstemaer og børnegruppens sammensætning, projektorienteret med fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. De forskellige pædagogiske forløb kan foregå i børnefællesskabet på stuen eller i børnefællesskaber på tværs af stuerne og afdelingerne (vuggestue og børnehave).

Planlægningen kan foregå på de enkelte stuer eller på tværs af huset og det foregår på interne møder i Møllehuset.

Der laves flere former for pædagogisk dokumentation af den daglige praksis og pædagogiske forløb med læreplanstemaerne. Det kan være ophæng af billedmateriale, børneproduceret materiale eller pædagogiske dokumentation på digital platform eller konkrete justeringer i det fysiske læringsmiljø.

Vi ser evaluering som en læreproces. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse og hvorvidt læringsmiljøet fører til den udvikling, som vi ønsker. Vi arbejder systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis og beskriver, hvad vi vil have fokus på, inden vi indsamler viden, som vi, i evalueringen, følger op på.

Den løbende evaluering sker på interne møder i institutionen.

Evalueringen af læreplanen foregår en gang årligt. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, som vi kan se i den pædagogiske dokumentation.

En gang årligt fremlægges den samlede evaluering til orientering og dialog i bestyrelsen.

I Møllehuset er vi i gang med at videreudvikle vores evalueringskultur, så den bliver mere systematisk og tydeligere omkring personalets faglige udvikling og dermed udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis.

Udarbejdet 2021