Pædagogisk grundlag

Det at være barn har værdi i sig selv. Denne sætning bliver gentaget igen og igen i arbejdet med de styrkede læreplaner i dagtilbud.

I Møllehuset har vi altid sætningen for øje i arbejdet med børnene og især legen har også stor betydning som et bærende element i vores pædagogiske arbejde med børnene.

Alle børn er værdifulde og alle børn skal mødes af voksne som ser dem og som gør alt, hvad de kan for at forstå børnene og som indretter nogle lege- og læringsmiljøer til børnene, der giver udfordringer, som børnene kan trives og udvikles i, således børnene har de bedste muligheder for at dannes til at blive den bedste udgave af dem selv.

Vi har fokus på barnesynet i forhold til børn, der har en del negative og udfordrende kontakter i løbet af dagen. Her samarbejdes om tilretning af den pædagogiske praksis i forhold til at styrke barnet i etablering af flere positive kontakter og relationer til de øvrige børn.

I leg og sociale relationer, guides børnene til at sætte ord på det andet barns intentioner i en empatisk, imødekommende tone og positiv tone.

Vi sørger for at give alle børn opgaver og udfordringer, som passer til alder og udviklingsniveau. Som Klafki siger: ”Barnets behov for at blive vejledt har sit modstykke i dets behov for selv at ville” .

Barnesynet svarer næsten til livssyn, - man kommer nemt til at sige, hvad man kan gøre for barnet. Det handler om den enkeltes mindset, altså det livssyn, man selv besidder. Det er afgørende for, hvordan man tolker og anvender sin viden i praksis overfor og i samarbejde med barnet.

I Møllehuset er det vigtigt at vi kontinuerligt forventningsafstemmer praksis og bliver klogere på hinandens måder at arbejde på.
Det betyder altså en stor opmærksomhed på, at langt de fleste som udgangspunkt er født kreative, sociale og kan noget.

Alle børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.

Medarbejdere i Møllehuset planlægger, tilrettelægger og faciliterer aktiviteter, som både er udfordrende, udviklende og som åbner nye horisonter for det enkelte barn, men som også afstemmes i forhold til det enkeltes barns udviklingsniveau og potentiale; netop for at det enkelte barn til stadighed føler sig værdifuld og mærker mestring i eget liv.
Det er vigtigt for os alle i Møllehuset at børnene har mulighed for at lege og lære i den tid, de er hos os; ligesom det er vigtigt for os at hjælpe børnene til at blive klar til skole i deres sidste tid i Møllehuset.

Vi ser alle børn som kompetente ud fra deres egne potentialer. Vi er meget opmærksomme på at hjælpe og guide alle børn til netop at være nysgerrige og villige til at indgå i
lege- og læringsmiljøer, hvor de kan udfordres og lære og hvor de kan danne venskaber, når de er klar til det og hvor de stilles overfor valgmuligheder, der hvor det giver mening.

Vi tør at give anvisninger til både børn og forældre med troen på og viden om at barnets egen mestring er vejen frem for alle parter.

Der er planlagte aktiviteter for børnene og der er tid til at børnene også selv leger uden særlig voksenstyring. Det mener vi er vigtigt, for at børnene oplever mestring og har mulighed for at udvikles og dannes i eget tempo; alene og sammen med andre børn.
Samtidigt er det også vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på at indrette læringsmiljøer, som inviterer til at børnene kan udfolde deres fantasi i legen, at der er plads til ro, fordybelse og vild leg. At alle børns behov tilgodeses i løbet af en dag; ligesom de børn, der har brug for guidning også får det af nærværende og engagerede voksne, som hele tiden forstår at, som tidligere nævnt, at balancere mellem det planlagte og det uforudsete.

Det er vigtigt at vi som professionelle er bevidste om vores kropssprog og mimik i vores interaktion med børn.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv og børnegruppens sammensætning i både leg, daglige rutiner og planlagte forløb.

”Børn på for eksempel 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på dannelsesproces og demokratisk forståelse.”

Eksempler på hvordan vi for eksempel følger barnets spor i Møllehuset dokumenterer, hvordan der lægges vægt på dannelse, ligevægt og demokrati hos dette lille barn.

Vi benytter KIDS til at imødekomme netop behovet for overskuelige, indbydende og udviklende lege- og læringsmiljøer til at sikre at alle børn udvikles, dannes og trives.
De pædagogiske lege- og læringsmiljøer tager udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.

I Møllehuset kommer det til udtryk blandt andet ved, at vi sørger for at lave pædagogiske aktiviteter og forløb, så børnene får den bedst mulige hverdag med fokus på genkendelighed, omsorg, og alderssvarende udfordringer; at give børnene mulighed for at udforske, undersøge og dannes gennem de erfaringer og muligheder, vi faciliteter til og for dem.
Vi skaber trygge og tilpas udfordrende rammer, som opmuntrer til samtale og vi sørger for at der er mening med det, vi gør sammen med børnene.

Det er vigtigt i en institution, hvor der altid er sker noget, at der er tid og ro til at være barn; at der altid er mulighed for barnet at søge derhen, hvor barnets behov for fordybelse eller bare ro kan imødekommes.

Vi er med til at sætte aftryk i børnenes børnehaveliv, således de dannes gennem de erfaringer, de gør sig, bliver modige gennem leg og aktiviteter med andre, men også alene.
Børnene skal opnå robusthed, så de senere kan klare sig godt i skolen og videreudvikle sig til livsduelige samfundsborgere.
I dette arbejder er det mest værdifulde, vi kan gøre, at sørge for at blive kloge sammen, at imødekomme barnet i alle dets finesser og guide det til at tilegne sig kompetencer.

Børnene skal gennem en meningsfuld og ikke mindst værdifuld tid i institutionen, opnå at tilegne sig læring og derved dannelse; de oplever sig hørt, set, taget alvorligt og kompetente i forhold til deres alder og udviklingstrin.
Det er, som Lotte Darsø er inde på, - Nødvendigt at inddrage børnenes perspektiver og spørge til deres oplevelser og syn på læringsmiljøet.
Grunden til dette er, at når vi skal arbejde bevidst med dannelse og børneperspektiv skal det give mening for børnene og ikke kun gennemføres af voksne, fordi ” sådan er det”, men der skal være en veksling mellem hvornår noget er bestemt, fordi det er en ”skal” opgave og hvornår er det en aktivitet, et tema eller andet som børnene har medbestemmelse om.

Dannelse ses som en kontinuerlig læringsproces, som alle børn skal igennem for at blive et tydeligt billede af sig selv med de meninger og holdninger, som de som enkelt-individer tilegner sig gennem hele livet.

Eksempler fra en hverdag i Møllehuset:

Vi ser, det er vigtigt at have nogle rutiner som imødekommer behov for at vi passer på hinanden og os selv. Det er for eksempel, når vi lærer børnene at vaske hænder inden spisning og efter toiletbesøg.

Vi ser, det er vigtigt at barnet oplever selvbestemmelse i forbindelse med måltidet. Barnet skal selv lære at øse mad op på sin tallerken og kan frit selv vælge, om det vil have tilbehør til maden eller ej.

Vi sørger for genkendelighed og faste rutiner i forbindelse med måltidet. Det kan være faste pladser eller det at gå op til bordet og finder vores pladser på samme måde hver dag.

Det kan også være, at der synges den samme sang til start og til slut ved samling hver dag, inden vi går til bordet.

Vi sørger for at børnene har mulighed for at snakke med hinanden. Det er vigtigt med den dialog, for at børnene lærer mere om hinanden og har mulighed for at danne nye venskaber, hvis de vil det.

Ved bordet til frokost kan den voksne indgå i dialog med børnene og guide i forskellige relevante emner, som børnene er optagede af eller give input til en snak om maden.
Dette er gældende for både vuggestuebørnene og for børnehavebørnene.

Vi er meget bevidste om, den store betydning det har, at alle børn kommer til orde og mærker en grad af medindflydelse.

Det opleves, når børnene fortæller noget, som de synes er spændende eller når de vælger dagens sang, rim eller historie.
Det opleves også, når barnet sætter sig på skødet af en voksen og giver udtryk for en følelse eller ”bare” gerne vil snakke.

Der skal hele tiden være opmærksomhed på balancen mellem hverdagens nu og den faglige systematik. Den faglige udvikling og spontaniteten i arbejdet, hvor vi følger barnets spor. Vi taler om at gribe pædagogikken i ”At der er noget, som vi skal nå” og dér hvor vi er i flow sammen med børnene i et miljø, hvor der sker udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Dannelse sker også på tværs af alder og mellem børn.
Det 3-årige barn som ikke har lyst til at få flyverdragt på udenfor i det kolde vintervejr og er tydeligt utilfreds, bliver informeret af det ældre 5-årige barn, som siger: ”Du skal altså have flyverdragt på, når det er vinter, fordi det er koldt og engang, hvor jeg ikke havde tøj nok på ud, fik jeg megakolde arme. Det var ikke sjovt.” Hvorpå det 3 årige barn siger, ”jeg vil ikke have kolde arme” og tager så flyverdragten på. Det viser med al tydelighed at den læring og erfaring det 5-årige barn har gjort, smitter af på det mindre erfarne barn og viser at den læring som var sket, gav mening.

En medarbejder fortæller:

• Vi skal i gang med samling, og jeg har valgt en bog ud, så vi kan have dialogisk læsning i tråd med vores emne "venskaber". Som børnene kommer fra toilettet og sætter sig på tæppet, kan jeg høre, at de rimer, leger med ord og fjoller med hinanden om deres navne og rim. Her lagde jeg bogen fra mig, og vi fandt rim/remse kort frem i stedet.
• Efter formiddagsmad lavede jeg tavle, og børnene valgte hvilke læringsrum, de ville gå i gang med, da vi gik fra bordet. 3 børn ville lege med værktøj i et lille læringsrum. Da to voksne og flere børn ikke kunne holde til at høre på deres saven og banken, blev de bedt om at pakke det væk på trods af rigtig god leg. Den greb jeg og flyttede en reol fra stuen ud i vores mellemgang, hvor de kunne banke, save og råbe som arbejdsmænd, mens vi kunne lukke døren til stuen.
• Nogle børn går rundt på stuen og synger (ret) højt efter at ha' set MGP. Det forstyrrer en del de andre børn. En voksen går i gang med at tegne underlag med MGP tema sammen med nogle af børnene. En anden voksen får lavet mikrofoner til dem på 2 min. Og jeg finder frem til, at én stue er ledig, så børnene kan gå derind med deres mikrofoner, vi fyrer op for musikken, og de kan skråle løs med deres skønsang.

”Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet.”

I Møllehuset har vi fokus på legens betydning og læring gennem leg. Vi giver rum til legen og personalet beskytter barnets leg, fordi vi spiller en afgørende rolle i børnenes leg.
Ved vores fysiske tilstedeværelse og kontakt kan vi bidrage til en mere aktiv leg. Dette sker med øget bevidsthed om, hvornår vi skal være aktivt deltagende, og hvornår vi skal iagttage eller holde os helt udenfor børnenes leg.

Vi følger børnenes spor, tager udgangspunkt i børneperspektivet og er nysgerrige sammen med børnene. Meget kan ske, når vi leger.
Der er masser af lærerige konflikter i legen, hvor børnene øver demokrati og forhandler.

Børn lærer om omverdenen, de bearbejder indtryk, følelser og konflikter, og den frie leg er en vigtig del i børnenes hverdag.

Nye legeformer føres til i takt med alder: Sansemotorisk leg, symbolleg, konstruktionsleg, rolleleg og regelleg. At lege er ”at lade som om”.
Fantasien og forestillingsevnen er en forudsætning for evnen til at bearbejde virkeligheden, hvor børn øver sig i at forholde sig til deres omgivelser.
Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse og indflydelse – sammen med andre.

Børn leger både spontant og organiseret, og det skal ske på børnenes præmisser, men kan
rammesættes af de voksne.

Barnet leger for at lege, og set ud fra et børneperspektiv er læring ikke det primære i legen.
Legen udspringer af umiddelbare behov og interesser i mødet mellem barnet og omgivelserne, hvor børnene leger for at have det sjovt, - men de lærer noget, når de leger.

Det er vigtigt, at vi sørger for gode vilkår og legebetingelser i vores læringsmiljøer, hvor børnene lærer at:

• Give udtryk for egne følelser, behov og interesser
• Lytte til andre
• Forfølge motiver
• Øve indflydelse på deres liv
• Udvikle venskaber
• Deltage i betydningsfulde fællesskaber
• Samarbejde
• Værdsætte forskelligheder
• Respektere andres standpunkter og ideer
• Håndtere uenigheder og konflikter
• Udvikle fantasien og legeevnen
• Udforske omgivelser og fordybe sig
• Tænke, handle og udtrykke sig kreativt
• Forstå og anvende symboler
• Lege, kommunikere og skabe
• Bruge hele kroppen og alle sanserne
• Kende kulturelle normer og værdier
• Orientere sig i omverdenen
• Opøve konkrete dagligdags færdigheder
• Reflektere over oplevelser og erfaringer
• Opleve og udforske naturen
• Skabe kultur
• Være menneske blandt andre mennesker

Vi ser leg og læring som supplement til hinanden. Legen udgør en unik ramme for at børnene kan udvikle deres kompetencer og har en afgørende betydning for deres selv- og identitetsdannelse.

Læring er en livslang proces, hvor barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder. Barnet lærer ved sin egen aktive og eksperimenterende deltagelse, hvor der er plads til autonomi/handlefrihed og selvbestemmelse.

Relationen mellem barnet og den voksne er afgørende for kvalitet af den læring barnet tilegner sig.

Børn lærer med krop og sanser og gennem sociale interaktioner i relation og handling. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle, slå sig og slippe fantasien løs.

Det pædagogiske læringsmiljø skal fremme et trygt, inddragende og alsidigt miljø, hvor barnet kan udvikle sin nysgerrighed samt lysten til at lære og opleve mere.

Vi arbejder også med læring ved at sikre, at de planlagte aktiviteter rummer leg, kreativitet og sociale processer, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Vi er i det daglige pædagogiske arbejde med alle børn optagede af de forskellige situationer, der opstår i løbet af en dag og de positioner, som det enkelte barn indtager i legen, således der opnås læring.

Det handler desuden om de positioner, vi som professionelle befinder os i sammen med barnet. Her kan vi analysere på situationen ved at se nærmere på:

• Hvad var vi sammen om?
• Hvordan bidrog det enkelte barn?
• Hvad lærte han/hun?
• Hvordan bidrog den voksne til dette indhold?
• Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt?
• Hvad lærte den voksne?
• Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe?
• Udviklede gruppen sig?
• Hvad skete der mellem børnene?

Ovenstående er nogle af de elementer, vi analyserer på i et evalueringsskema, som vi systematisk bruger i forbindelse med afdækning af pædagogisk praksis.

Vores praksis og handling sker ved at:

• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns læreproces; det, barnet allerede kan.
• Vi tager udgangspunkt i og ved at følge barnets spor.
• Vi møder barnet positivt når det inviterer os eller andre børn ind i dialogen, relationen eller legen.

Dette er med til at barnet føler sig værdifuld og værdsat; både alene og i fællesskabet med andre.
I forbindelse med begrebet ”læring” er vi meget bevidste om at læring sker overalt. Det sker i samspil med andre; både andre børn, i institutionen og i familien.

Vores fornemste opgave er at inspirere, motivere og invitere barnet ind i universer som opfordrer til læring og som giver lyst og mod til endnu mere.

Alle børn har ret til at føle sig som en del af meningsfulde børnefællesskaber.

Vi har ansvar for at facilitere positivt samspil i børnegruppen, som skal skabe grobund for gensidige og jævnbyrdige relationer mellem børnene.
En væsentlig betingelse for at børn kan blive meningsfulde aktører i fællesskaber er, at børnene gør noget sammen.

Det pædagogiske læringsmiljø skal bidrage til at sætte rammer for børnenes muligheder og tilgange og udvikling gennem legen.
Vi har bevidst fokus på børnefællesskabet ved at give mulighed for, at børnene kan skabe relationer på tværs af grupper, alder, køn og kultur.
Vi ser det som yderst vigtigt at give børnene mulighed for at opleve nye sider hos sig selv og hos hinanden, således der er grobund for motivation til at danne nye fællesskaber og relationer, hvor det enkelte barn kan udvikle sig.

En medarbejder fortæller:

• Jeg sidder og læser en bog om modsætninger for 2 piger på 2,8 år. Ved siden af sidder 3 lidt yngre børn som delvist lytter med, og delvist leger med noget andet.
  Vi snakker om at børnene i bogen kravler op ad stigen og rutsjer ned af rutsjebanen, at en dreng er helt tør, men så bliver han ramt af en bølge og så er han helt våd.
  Da vi er færdige med at læse bogen, sætter de to piger på 2,8 sig tæt sammen og bladrer i bogen og genfortæller de ting, vi lige har snakket om.
  To af de små børn kravler hen til de store piger, som straks giver sig til at fortælle de små om, hvad der sker på billederne i bogen. De små lytter opmærksomt og de store er meget optagede af, at italesætte det der sker i bogen for de små.
  Det hele varede måske 10 minutter, og de store var så stolte af at kunne "læse" bogen for de små som lyttede opmærksomt.
• Vi sidder og er ved at være klar til samling inden frokost på Gråspurvestuen, hvor nogle drenge hygger og planlægger deres leg efter frokosten.
  De er enige om, at de skal ned på den store gynge og derfra flyve ud i rummet. Snakken stopper, da vi har samling og spiser, men da vi er færdige med at spise, har de travlt med at få tøj på og komme ned på gyngen, for at holde pladserne til hinanden. Mens de gynger, snakker de om at de er på vej ud i rummet og de er tydeligt engagerede og opslugte af deres leg.
  Dette er en leg der forløber over flere dage med samme entusiasme, og den udvikler sig på den måde, at andre bliver budt ind i legen, da der er en dag, hvor den ene af drengene ikke er i børnehave.
  Det er også sket, at gyngen har været optaget, hvor det har været en udfordring sammen at skulle vente på at gyngen blev fri, så legen kunne begynde, men der har været så meget læring i, også at kunne vente på sin tur til gyngen og at de har fået flere inviteret ind i legen.
• I vores ældste gruppe, som børnene er fælles i, det sidste år af deres børnehavetid, er der rig mulighed for at børnene møder nye udfordringer, da de bliver blandet med de ældste fra de 2-3 andre stuer i huset.
  De skal lære at navigere i at alle er jævnaldrende, og at spejle sig i, at vi er et fællesskab, vi skal starte i 0. klasse om et år, og hvordan bliver vi hinandens bedste venner.
  På Græshoppestuen er legemiljøer og aktiviteter tilpasset den ældste gruppe børn, sådan at det udvikler og udfordrer dem på en passende måde. Der er legetøj og kreative materialer tilgængeligt, som er mere udfordrende end det, der er muligt på stuer med de yngre børn.
  Vi afvikler AKT-forløb om relationer, følelser og venskaber, hvor det er målrettet de ældste børn i børnehaven.

Vi skal hele tiden i det professionelle arbejde med børnene, kunne skelne mellem de planlagte vokseninitierede aktiviteter med børnene og når vi følger børnenes spor i deres leg.

Læring er en livslang proces, hvor barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder. Barnet lærer ved sin egen aktive og eksperimenterende deltagelse, hvor der er plads til autonomi/handlefrihed og selvbestemmelse. Der er tale om en didaktisk tilgang, hvor vi balancerer og mellem nuet og den mere teoretiske viden om hvilke mål og hvilke temaer i pædagogikken vi arbejder med.

Vi ser leg og læring som to afhængige af hinanden begreber, der ikke kan stå alene når det handler om børns muligheder for at udvikles gennem leg og læring. ”legende læring og lærende leg”. Børnenes perspektiver inddrages i helheden, hvor der lægges vægt på selve læringsprocessen og det, som giver mening for børnene.

Leg og læring foregår i relationer, interaktioner og sociale fællesskaber. Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer.

• En børneinitieret leg kan være en leg, som børnene selv bestemmer over i forhold til regler og aftale; for eksempel en leg med magneter eller dukker.
• En voksenplanlagt leg, kan være når der laves en særlig legegruppe tilrettelagt af de voksne med et særligt formål.
• En rutinesituation kan være bleskift efter frokosten eller at sidde på den samme plads ved bordet.

Læring består i en progression hen mod det, barnet ikke kan endnu; - oplevelsen af mestring. Det pædagogiske personale skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer børnenes eksperimenterende kompetencer, så barnet får lyst til at lære og opleve mere. Lege– og læringsmiljøet skal føre børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Vi guider barnet til selvhjulpenhed. Det kan være vuggestuebarnet, der skal lære at kravle op på puslebordet eller børnehavebarnet, der skal lære at trække bukserne ud over støvlerne. Når barnet oplever mestring – ”Jeg kunne selv”, opleves barnet i høj grad at få boostet sit selvværd.

Det er med til at give barnet mod. Mod til at afprøve sine nuværende kompetencer endnu mere og mod til at prøve nyt. Det hele bliver meget nemmere, når der er voksne lige i nærheden, som guider og opmuntrer barnet, så barnet motiveres til at udvide sine potentialer og opnå flere kompetencer. Vi følger børnenes spor, tager udgangspunkt i børneperspektivet og er nysgerrige sammen med børnene. Meget kan ske, når vi leger. Der er masser af lærerige konflikter i legen, hvor børnene øver demokrati og forhandler. Børn lærer om omverdenen, de bearbejder indtryk, følelser og konflikter, og den frie leg er en vigtig del i børnenes hverdag.

Nye legeformer føres til i takt med alder:

• Sansemotoriskleg,
• symbolleg,
• konstruktionsleg,
• rolleleg,
• regelleg.

At lege er ”at lade som om”. Det er gennem rollelegen vi kan støtte børnene i deres sproglige udvikling og børnene kan indgå i dialoger og få øje på hvordan voksne opbygger sætninger og forbinder ord med handlinger i legen. Fantasien og forestillingsevnen er en forudsætning for evnen til at bearbejde virkeligheden, hvor børn øver sig i at forholde sig til deres omgivelser.

En medarbejder fortæller:

• Efter formiddagsmad valgte børnene hvilke læringsrum, de ville gå i gang med, da vi gik fra bordet. 3 børn ville lege med værktøj i et lille læringsrum. Da to voksne og flere børn ikke kunne holde til at høre på deres saven og banken, blev de bedt om at pakke det væk på trods af rigtig god leg. Den greb jeg og flyttede en reol fra stuen ud i vores mellemgang, hvor de kunne banke, save og råbe som arbejdsmænd, mens vi kunne lukke døren til stuen.
• Nogle børn går rundt på stuen og synger (ret) højt efter at ha' set MGP. Det forstyrrer en del de andre børn. En voksen går i gang med at tegne underlag med MGP tema sammen med nogle af børnene. En anden voksen får lavet mikrofoner til dem på 2 min. Og jeg finder frem til, at én stue er ledig, så børnene kan gå derind med deres mikrofoner, vi fyrer op for musikken, og de kan skråle løs med deres skønsang.
• Vi er ude på legepladsen. Tre piger kommer hen til mig, for at vise, hvad de har fundet. Min kollega og jeg kigger ned i spanden og pigerne siger, at det er en edderkop. Min kollega svarer, at det ligner mere et stankelben.
  En af pigerne siger: “Hvad mon en edderkop spiser?” Jeg svarer, at det kan vi da finde ud af. Vi sætter os ved bænken og jeg finder mobilen frem. Vi googler os frem til, at edderkopper kan lide at spise andre insekter som f.eks. fluer og sommerfugle. Derefter spørger børnene om; ”hvad er et stankelben, sommerfugl, bænkebider?” Børnene får svar på deres spørgsmål. Derefter spørger en af pigerne, om vi ikke skal finde noget mad til edderkoppen/stankelbenet og det kan vi da godt.
  Vi går hen til en træstub og graver lidt. Vi finder en masse bænkebidere og en bille. Pigerne kigger på dyrene, som jeg har i hånden. Jeg spørger, om der er nogle, som har lyst til at røre eller have dem i hånden. Der er en pige, som gerne vil have en bænkebider i hånden og det får hun. En anden pige siger, at en bænkebider skal ind til edderkoppen, da den jo må være sulten. Pigen tager en bænkebider og sætter den ned i spanden. Jeg betragter det som at hun er meget modig. Børnene kigger ned i spanden og en af pigerne siger så; ”hvordan kan edderkoppen så spise den?” Jeg fortæller, at edderkoppen lammer sit byttet og på den måde så kan spise sit bytte. Derpå spørger en af pigerne om, hvad ”lamme” betyder. Jeg forklarer og viser pigerne det og pigerne siger, at det var en smart måde. En af pigerne spørger, om de ikke skal finde flere dyr og det vil de alle gerne. Jeg siger, at hvis de har brug for hjælp eller skal have svar på spørgsmål, så er jeg lige her i nærheden. Børnene nikker og løber ud for at gå på opdagelse igen.

Vi er meget bevidste om anerkendelsen af, at forældrene er barnets tætteste relation og dem, der kender barnet indgående som selvstændigt individ.

Vi kender barnet i fællesskabet blandt de andre børn og sammen med forskellige voksne. Desuden er vi meget bevidste om betydningen af de situationer og fællesskaber, som børnene indgår i flere gange dagligt og som er dér, hvor læring opstår både bevidst og ubevidst.

Når vi samarbejder med forældre om børns læring sker det ofte gennem daglig kontakt med forældrene og ved mere formelle møder i løbet af barnets tid i institutionen. Den daglige dialog er med til at få et fælles ståsted og en fælles forståelse af barnet.

Det handler om, at vi sammen er nysgerrige på, hvad der er vigtigt for barnet. Nysgerrighed, som forældre og personale kan tage udgangspunkt i, når der samarbejdes med at støtte barnets læring, udvikling og trivsel.

Velkomstmøde.

Når barnet begynder i Møllehuset holder den modtagende pædagog et velkomstmøde med forældrene. Forud for mødet har forældrene besvaret nogle spørgsmål som giver et billede hvem deres barn er, hvilke opmærksomhedspunkter, der kan være i forbindelse med start i Møllehuset og andet relevant.
Personalet og forældrene har hver især en unik viden om, hvordan barnet trives, udvikler sig og lærer, som det gavner barnet, at vi deler; - både når barnet begynder i daginstitutionen, men også løbende gennem barnets tid i daginstitutionen.

Trivselssamtale.

Vi vil gerne sikre at både barnet og forældre oplever en god start i Møllehuset. Efter 3-6 måneder inviteres forældrene til en trivselssamtale. Vi benytter Rambølls dialogværktøj ”Hjernen og Hjertet” som omdrejningspunkt for samtalen. Det er her, vi kan drøfte barnets udvikling og de forskellige perspektiver, der vil være på barnet.
Forud for mødet har både forældre og barnets primære voksne svaret på nogle spørgsmål til afdækning af barnets trivsel og udvikling. En repræsentant fra ledelsen deltager ved samtalen for at sikre mulighed for dialog og dannelse af et optimalt samarbejde mellem Møllehuset og forældrene.

Kontinuerligt samarbejde med forældrene.

Udover de førnævnte samtaler, tilbydes forældrene samtale kontinuerligt årligt omkring barnets fødselsdag. Det er frit for forældrene at tage imod dette tilbud.
Vi tager naturligvis altid initiativ til samtale, hvis vi oplever at det vil være godt eller afklarende med udvidet samarbejde
Hvis der i øvrigt er behov for det, laves der i samarbejde med forældre en handleplan for, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe barnet. Det kan for eksempel være motorisk; hvilken indsats kan vi lave i børnehaven; hvad kan der gøres derhjemme?
To gange årligt udarbejder vi på samtlige børn en TOPI (Tidlig Opsporing og Pædagogisk Indsats). Denne skal være med til at afdække eventuel mistrivsel hos et barn, således vi kan hjælpe barnet til bedre trivsel. Vi laver en intern handleplan som vi samarbejder med forældrene om, således det er til gavn for barnet både hjemme og i institutionen.
Vi vil altid gerne tale med forældrene om eventuelle udfordringer, som barnet har i hjemmet eller i institutionen.

Udfordringer som er vigtige at tage sig af i fællesskab.

Fundamentet for samarbejdet er en gensidig tillid til hinanden med det fælles ønske om at hjælpe barnet til bedst muligt at udfolde sine potentialer; derfor har vi også i samarbejde med forældrene mulighed for at kontakte vores tværfaglige samarbejdspartnere med henblik på sparring eller handling for at yde en helhedsorienteret indsats for barnet og familien.
Når vi deler vores viden, er det med til at give barnet en sammenhængende hverdag, der skaber tryghed og trivsel.
Hvis der opstår misforståelser eller behov for ændringer eller andet i kommunikationen, sætter vi altid tid af til et møde, så vi sammen kan finde frem til et fælles mål og samarbejde om barnet

Kommunikation

Vi benytter den digitale platform AULA til informationer mellem os og forældrene. Der lægges også billeder ud, så forældrene kan følge lidt med i barnets hverdag og som en teaser til samtale i hjemmet.

Forældrebestyrelsen

Der afholdes 5 møder i forældrebestyrelsen om året. Det er her, forældrene kan mødes i et andet forum og det er her, forældrene har mulighed for at præge daginstitutionen, hvis det er ønskeligt. Den bestyrelse vi har i Møllehuset har gennem forretningsorden og vedtægter uddelegeret ansvaret for driften til ledelsen, som består af leder og pædagogisk leder.

Møllehuset har driftsoverenskomst med Vejle Kommune, så vi arbejder efter næsten de samme principper og politikker som de kommunale daginstitutioner.

Forældrebestyrelsen involveres i planlægning og afholdelse af arrangementer og andet i løbet af året.
Et godt samarbejde mellem forældre og os er en af de vigtigste faktorer for, at barnet oplever sin tid i vuggestuen eller børnehaven som positiv og tryg.
Vores forældre er en ressource og vores samarbejde ses som det vigtigste for at skabe et trygt børnemiljø, hvor der er mulighed for læring og udvikling.

Personalet er ekstra opmærksomme på at støtte børn i udsatte positioner.

Børn, der er udfordrede, har ekstra brug for guidning og gentagelse for at opleve at være en del af et fællesskab.
Alle børn skal mødes med positive forventninger af medarbejderne og vi oplever at det ofte er en fordel at lave mindre grupper for at imødekomme et udsat barn.

I de mindre læringsmiljøer arbejdes der specifikt med de udfordringer, barnet har. Det giver tryghed for et barn, som har udfordringer. Samtidig er det her, der skabes tætte relationer til den voksne og de andre børn.

Det pædagogiske læringsmiljø skal hele tiden vurderes og man skal forholde sig til faglig indsigt.

• Hvilke børn er her?
• Hvad er rammen og skal den ændres?
• Hvilken position skal den voksne indtage?
• Hvor er der særligt brug for guidning og støtte?

Vi tilstræber altid at finde løsninger i fællesskabet, men er også bevidste om, at nogle børn er så udsatte, at vi skal finde en hel særlig løsning kun for dem.

Børn i udsatte positioner skal være betydningsfulde i børnefællesskabet; ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.

Vi arbejder blandt andet med ICDP´s 8 samspilstemaer i relationen til barnet.
Det er vigtigt at barnet ses.

Det betyder at:

• Vi hilser godmorgen og viser interesse for barnet/familien, når barnet møder i institutionen.
• Barnet bliver mødt af positive forventninger.
• Vores faglige viden og forventninger til barnet afstemmes i forhold til barnets nærmeste udviklingszone
• Barnet bliver anerkendt, for det det kan og gør.

Dette er blot eksempler på, hvordan barnet oplever succes og motiveres til fortsat at udvikle sig i positiv retning.

Børn i sårbare positioner er en sammensat gruppe og rummer blandt andet børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet og børn som ikke bliver set og mødt af nærværende voksne.
Børn i sårbare positioner lærer og udvikler sig i et fagligt kompetent læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

Vi samarbejder med tværfaglige samarbejdspartnere, som for eksempel socialrådgivere, familiekonsulenter, psykologer, fysioterapeuter og talepædagoger i forhold til tidlig og helhedsorienteret indsats.

Vi samarbejder med PPR og særligt med pædagogisk rådgiver i forhold til læringsmiljøer og relationsdannelse og deltagelsesmuligheder hos børnene.

Gennem anerkendelse og med fokus på det gode i barnets liv, skaber vi rammer, som tilgodeser det enkelte barn, der er i en udsat position.

Vi betragter alle overgange som værende yderst vigtige for både forældre og barn.

Enhver overgang har også en forandring i sig.
Hver overgang fordrer at der sker en omvæltning i både barnets og i forældrenes liv, fordi der sker noget andet, end hvad de er vant til.
Enhver overgang skal have sammenhæng, for at det lykkes.

Arne Poulsen taler om konkret og abstrakt læring. Man er nødt til at se på sammenhængen og hvad der er gået forud for at have et grundlag at bygge videre på.
Det betyder for os at det har afgørende indvirkning på det enkelte barns trivsel og mulighed for læring med en god overgang fra det ene til det andet og samtidigt arbejder vi bevidst med sammenhænge mellem det enkelte barn og de nye læringsmiljøer, som barnet skal færdes i og lære at kende; samtidigt med at der sker noget mellem børnene og de læreprocesser i læringsmiljøerne der opstår i fællesskaber og i leg mellem børnene.

Vi vægter altid kommunikation i samarbejde med forældre og samarbejdspartnere. Det er os magtpålæggende at sørge for at overlevere de informationer og den viden, der er om det enkelte barn før barnet begynder i børnehaveklassen.
Derved giver vi de bedste betingelser for at imødekomme barnets behov for trivsel, udvikling, læring og dannelse i institutionen .

Vi har et godt samarbejde vedrørende overgangen til børnehaveklassen med vores samarbejdspartnere.

Det udmøntes i, at skoleledelse og Møllehusets ledelse kontinuerligt i løbet af året mødes med henblik på justering af et årshjul, aftaler om arrangementer på tværs mellem Gårslev Skole og Møllehuset og opmærksomhed på hele tiden at vedligeholde og optimere det gode samarbejde. Der samarbejdes også mellem det pædagogiske personale fra Møllehuset, som er primære voksne hos de ældste børn i børnehaven og personalet fra Gårslev Skole, som er ansvarshavende for børnehaveklassen.

Dette samarbejde er med til at sikre en god start for det enkelte barn, som skal begynde i en helt anden kontekst end vanligt, hvor der er meget mere, man skal forholde sig til; flere børn og flere voksne, større og flere lokaler med mere.
Vi sørger for at alle kommende skolebørn tilegner sig kendskab til skolen i det sidste år, de går i Møllehuset. To gange ugentligt er en lille gruppe børn på skolen; det kan være i et lokale, det kan være på legepladsen eller andet. Børnene deltager også sammen med skolebørnene i arrangementer som jule- klippe-dag, skolens motionsdag eller andet.

I forbindelse med overlevering til skole, sker det også at vi har børn som skal have et alternativt skoletilbud. Det gælder for eksempel børn som skal i specialskole eller som har brug for et særligt tilrettelagt skoleforløb.
I den forbindelse afholdes der møder med relevante samarbejdspartnere i kommunen og naturligvis altid med forældreinddragelse.

Vi stiller nogle særlige krav til de kommende skolestartere og vi sørger for børnenes medbestemmelse og medindflydelse, når og hvor det giver mening for både børnene og medarbejderne.

Vi gør meget ud af, at ”Vi er ikke skole”. Hos os er vi meget bevidste om at der er noget, som skolen tager sig af og der er noget, som vi tager os af og tilstræber at lære børnene inden skolestart.

Vi er optagede af børns deltagelsesmuligheder, nødvendigheden og vigtigheden af at et barn skal være i stand til at udsætte egne behov, samt den store betydning det har, at alle børn mødes af krav i kærlighed. Herunder listes definitioner op på disse begreber, som giver et større indblik i den måde, der arbejdes pædagogisk i Møllehuset med netop dette.

• Deltagelsesmuligheder og fællesskaber
  Børn der har det godt socialt på deres egen måde, klarer sig bedre i skolen. Forestil jer at I sidder til time i skolen og læren fortæller en masse ved tavlen. Men du synes ikke det er nemt at følge med i undervisningen, for du ved faktisk ikke helt, hvem du skal lege med i frikvarteret. Det er svært at være med i timen, hvis ens tanker er alle mulige andre steder pga. den usikkerhed der er blevet skabt ved ikke at være en del af fællesskabet.
  Det er derfor, vi gerne vil understrege vigtigheden i at fællesskab er en opgav,e vi skal løfte sammen både i børnehaven og i hjemmet.
  Vi arbejder med at styrke det sociale fællesskab for alle. I løbet af året har vi fokus på mange temaer som; definition af en god ven, tolerance, samarbejde, omsorg osv.
  Vi skal være med til at give jeres børn redskaberne til at have det godt med dem selv og med andre.
  Vi skal arbejde med fællesskabet i det daglige, hvor jeres børn konstant skal lære at håndtere konflikter, forhandlinger, dilemmaer over for hinanden.
  Det er grunden til at vi som voksne også skal være de gode rollemodeller, der kan være med til at vise den korrekte måde at være over for hinanden så vi kan guide børnene til hverdag.
• Behovsudsættelse.
  Det kan for nogle være svært at skulle stå i kø, vente på tur, sende maden rundt, oplæsning, leg osv.
  Dagen er fuld af momenter hvor det ikke altid er en selv, der er først. Når der er 10 andre der har hånden op og gerne vil fortælle om deres sommerferie, kan det for børn føles som en uendelighed. Det er grunden til at behovsudsættelse er en vigtig del af hverdagen som alle børn er optagede af på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer.
  Krav er kærlighed, og vi ved at børn udvikler sig i samarbejde med voksne, der er med til at sætte krav for dem; således er det ikke forventet at børnene kan det hele endnu, men at de er på vej til at kunne det i samarbejde og med guidning med de voksne.
• Selvværd og forventninger
  Vi bliver hvert år forbavsede over, hvordan børnene udvikler sig til mere selvstændige dygtige børn, som bliver klar til næste nye, udfordrende fase i deres liv; nemlig overgangen til skole.
  Vi har sørget for at hjælpe dem godt på vej med mestringsstrategier og tydelig guidning, når vi positionerer os i forhold til børnene.
• Tryghed
  Ovennævnte er kun muligt, hvis det enkelte barn har tryghed i sin hverdag; de føler sig set, hørt og værdifuldt og mødt med åbne arme af de voksne, der samtidig udviser en nysgerrighed på, hvor forskellige alle jeres børn er. For at skabe tryghed er det vigtigt at børnene ved, at de voksne ved, at alle lærer på forskellige måder, tænker på forskellige måder og har behov for at blive mødt i vores forskellighed på forskellige måder.
  Ingen børn er ens og derfor er det også vores opgave at hjælpe hvert barn på rette vej på deres helt egen måde.

Vi vil rigtig gerne styrke vores kendskab og samarbejde med lokalsamfundet endnu mere.

Vi gør meget ud af at bruge stisystemer, når vi går eller cykler rundt i Gårslev,

Vi samarbejder med kirken, skolen, idrætshallen og vi benytter den lokale Brugs til de små indkøb.

Vi har gode relationer til vores forældre og bedsteforældre, som også afspejles i julearrangementer, bedsteforældredage, arbejdsdage, forældremøder.

Vi inddrager lokalsamfundet, når vi graver dybere ned i byens historie. Det er for eksempel, når vi går tur i byen, snakker om de ting, steder og andet vi møder på vores vej rundt i byen. Vi tager til fødselsdag hjemme hos børnene, når det kan lade ved at vi enten går derhen eller benytter Naturbussen.

Vi inddrager i øvrigt lokalsamfundet ved at vi hvert år holder dagskoloni på Børnenes Vel, hvor forældrene om torsdagen selv arrangerer hygge aften med spisning sammen med deres familier og de ældste børn overnatter på kolonien sammen med en forælder.

Børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor de tre begreber skal forstås bredt.

Vi synes, vi bidrager til at give børnene de bedst mulige miljøer for trivsel, udvikling og dannelse med de rammer, som vi har i Møllehuset.

Det ses ved at vi prioriterer følgende højt i hverdagen.

• Indretning og bevidsthed om at rummene skal fremstå indbydende og pæne; herunder forstået at farvevalg og ryddelighed også har en betydning
• Mulighed for at inddele børene i mindre lege- og læringsgrupper
• Fordeling af børn og voksne over hele dagen
• Mulighed for fysisk udfoldelse ude og inde, når vi er på tur, i hallen eller andre steder
• Børns medbestemmelse og mulighed for inddragelse i forhold til, for eksempel hvilke materialer, de gerne vil benytte, hvor de gerne vil lege og hvem de gerne vil lege med. Børnene kan naturligvis også være medbestemmende på andet i forhold til aktiviteter eller lignende.

Ovennævnte er med til at støtte børnenes mulighed for opnåelse af tålmodighed, åbenhed, dannelse og respekt for hinanden, ligesom det også giver motivation og selvværd hos det enkelte barn at være med til selv at sætte aftryk for eget liv i den tid, barnet går i Møllehuset.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes alsidige personlige udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi støtter børnene i deres udvikling, og det gælder både vuggestuebarnet, som er på vej til at lære at kravle, og børnehavebarnet, der er kravlet op i træet og har brug for guidning til at komme ned igen.

Vi guider børnene i at blive selvhjulpne. I garderoben støtter og guider vi barnet, så det motiveres til selv at prøve at tage f.eks. overtøjet af og på.

Børnene støttes i at fortælle, hvad de gerne vil eller hvad de føler og oplever. Hvis det er svært for barnet, prøver de voksne at italesætte, hvad de tror, at barnet f.eks. gerne vil.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Langsomt rykker deres nærmeste udviklingszone og selv mestrer ting, de før havde brug for hjælp til.

Begynder at udfordre sig på legepladsen.

Selv kan tage jakken på.

Begynder at sætte ord på, hvad de føler i forhold til et andet barn eller en leg

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes sociale udvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

I forskellige situationer øver vi turtagning. Det kan være i dialogen, hvor man skal vente på, at et andet barn har talt færdigt, men det kan også være i et spil, eller hvis barnet sidder ved bordet og venter på at få sin mad. Barnet lærer herved også at behovsudsætte sit eget behov.

I legen understøtter og guider vi børnene i at være aktivt deltagende i børnefællesskabet og samtidig styrkes børnene i at indgå i nye relationer.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at udvise glæde i fællesskabet og forståelse for at vente på tur.

Begynder at udvise empati og forståelse for andre børn og deres følelser.

Viser os, at de selv kan indgå aktivt i legen.

Af sig selv søger nye legerelationer.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes kommunikation og sprogudvikling skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

De voksne er gode rollemodeller og bruger sproget aktivt og nuanceret. Vi italesætter, hvad vi gør, når vi f.eks. skifter barnet, og vi lytter nysgerrigt til barnets fortællinger og støtter det i at fortælle mere.

Der er fokus på aktiviteter, hvor børnene aktivt kan bruge deres sprog, som f.eks. i rim og remser, sange eller dialogisk læsning. Vi sætter ord på det, som børnene ser, så børnene får koblet ordet på noget konkret, det kan f.eks. en mariehøne på legepladsen.

I vuggestuen bruger vi, til de yngste børn, babytegn, som er et nonverbalt sprog, der kan støtte det yngre barn mod læringen af det verbale sprog.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Begynder at bruge det verbale sprog i dialogen med både børn og voksne.

Udvider deres ordforråd, sprogforståelse og længden på deres sætninger.

Viser interesse i og indgår i sproglige aktiviteter.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes udvikling af krop, sanser og bevægelse skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vuggestuebarnet skal ikke sidde op, før det selv kan rejse sig fra liggende til siddende – undtaget er, når vi sidder ved bordet og spiser. Derved styrker barnet sin motoriske udvikling og bliver selv i stand til at rejse sig fra liggende til siddende til stående, og de får lettere ved at rejse sig op, når de falder.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at bruge deres krop og sanser. Det kan være en motorikbane, hvor børnene skal balancere eller trille. Sanserne bruges f.eks., når regnen drypper på os eller landmanden har kørt gylle på marken

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med natur, udeliv og science skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi er meget udenfor og giver derved børnene oplevelser i naturen. De mærker vejret og bliver opmærksomme på varme og kulde. De oplever de forskellige muligheder, der er, når vi er udenfor i forhold til pædagogiske aktiviteter.

Sammen med børnene samler vi affald, som vi ser, når vi går tur i lokalområdet og taler med børnene om, at affald hører til i affaldsspanden/-containeren.

Når børnene optages af krible-krable-livet i naturen, taler vi med børnene om, hvilket lille dyr, de har fundet, hvor det bor, og hvad det mon spiser. 

Vi tager naturen med indenfor og støtter børnene i deres nysgerrighed omkring naturfænomener. Det er spændende, hvad der sker, når vi tager sne med ind, eller når vi sætter vintergækker i vand med blå farve. Og hvad sker der mon med vand, som stilles ud i frostvejr?

Vi laver eksperimenter i naturen. Hvad sker der mon med et nedgravet æbleskrog? Og hvad sker der med nedgravet stanniol?

Vi er på rette vej, når børnene…….

Viser interesse i hvordan vi passer på naturen.

Stiller nysgerrige spørgsmål til f.eks. hvad der sker med det nedgravede æbleskrog.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Møllehusets pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab skal altid ses i sammenhæng og samspil med Møllehusets pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer.

Eksempler fra Møllehuset:

Vi markerer de forskellige højtider som f.eks. jul og påske. Det kan være i form kreative aktiviteter eller julegudstjeneste i Gårslev Kirke, hvor børnene fra Gårslev Skole spiller krybbespil. Til julen 2020 foregik julens krybbespil på storskærm, da vi ikke måtte mødes fysisk i kirken.

Når barnet har fødselsdag bliver det fejret med sang og flag.

Vi inviteres til forestillinger, når børnene på Gårslev Skole f.eks. spiller teater.

Vi har børn fra flere forskellige lande og taler med børnene om, at man kan tale forskellige sprog. Vi hjælper børnene til at forstå hinanden, selvom der kan være en sproglig barriere.

Når vores familier, som kommer fra andre lande, markerer traditioner fra deres hjemland, taler vi med børnene på barnets gruppe om disse traditioner.

Børnene deltager i forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor de maler, tegner, klipper og klistrer.

Vi bruger iPad til at finde oplysninger om f.eks. krible-krable-livet, børnene har fundet på legepladsen.

Vi er på rette vej, når børnene…….

Tager initiativ til at bruge kreative materialer.

Viser interesse for at se andre spille teater eller fortælle noget.

Er nysgerrige på og interesserede i forskelligheder i børnefællesskabet.

Det pædagogiske læringsmiljø udvikles og kvalificeres ud fra en bevidsthed om, hvordan læringsmiljøerne understøtter børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse. Der tages udgangspunkt i centrale elementer i det pædagogiske grundlag og bevidstheden om samspillet mellem f.eks. fysiske rammer, børnegruppens størrelse og sammensætning osv. og vores personlige og faglige kompetencer.

Evalueringskulturen understøtter personalets udvikling af en fagligt, selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dette skal give personalet opmærksomhed på deres praksis, tænke over den og se muligheder for at ændre praksis, hvis der er behov for dette. Dermed udvikles og kvalificeres det pædagogiske læringsmiljø, så det bedst muligt understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I udviklingen af en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø arbejder vi med Pædagogiske forløb med læreplanstemaer, Pædagogisk dokumentation og Evaluering.

Der arbejdes, med afsæt i årshjulets temaer/fokusområder og inddragelse af de seks lovpligtige læreplanstemaer og børnegruppens sammensætning, projektorienteret med fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. De forskellige pædagogiske forløb kan foregå i børnefællesskabet på stuen eller i børnefællesskaber på tværs af stuerne og afdelingerne (vuggestue og børnehave).

Planlægningen kan foregå på de enkelte stuer eller på tværs af huset og det foregår på interne møder i Møllehuset.

Der laves flere former for pædagogisk dokumentation af den daglige praksis og pædagogiske forløb med læreplanstemaerne. Det kan være ophæng af billedmateriale, børneproduceret materiale eller pædagogiske dokumentation på digital platform eller konkrete justeringer i det fysiske læringsmiljø.

Vi ser evaluering som en læreproces. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse og hvorvidt læringsmiljøet fører til den udvikling, som vi ønsker. Vi arbejder systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis og beskriver, hvad vi vil have fokus på, inden vi indsamler viden, som vi, i evalueringen, følger op på.

Den løbende evaluering sker på interne møder i institutionen.

Evalueringen af læreplanen foregår en gang årligt. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, som vi kan se i den pædagogiske dokumentation.

En gang årligt fremlægges den samlede evaluering til orientering og dialog i bestyrelsen.

I Møllehuset er vi i gang med at videreudvikle vores evalueringskultur, så den bliver mere systematisk og tydeligere omkring personalets faglige udvikling og dermed udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis.

Udarbejdet 2021