
Klima og bæredygtighed i Møllehuset
I Møllehuset vil vi gerne være kendt for at børnene tilegner sig kendskab til biodiversitet i børnehøjde. Det betyder at hos os, kærer vi om naturen og passer godt på klimaet.
Møllehuset har legeplads både foran og bagved huset, således for at tilgodese både det helt lille vuggestuebarn og de børn, som går i børnehaven.
Det er vigtigt at hvert barn tilegner sig kendskab til mange forskellige planter, smådyr og insekter i den tid, de er i Møllehuset.
Kendskabet er med til at udvide børnenes mulighed for forståelse af biodiversitet og bæredygtighed, når de oplever planter, smådyr og insekter i deres egne omgivelser.
På legepladserne er vi meget bevidste, om at der skal være plads til mange forskellige plante- og dyrearter.
Børnene skal have mulighed for at undersøge, eksperimentere og i det hele taget få jord under neglene når de går i Møllehuset. Det ses ved at børnene kan følge årets gang fra det tidlige forår hvor træerne blomstrer til efteråret, hvor bladene falder af træerne igen m.m.
Fordybelse er vigtig og ses, når børnene kan fordybe sig ved at kigge på insekter, samle edderkopper eller mariehøns i spande og give dem blade og blomster at spise.
Det ses, når et barn finder en blomst og henvender sig til en medarbejder for at vide mere om, hvad det er for en blomst og relationen mellem barn og voksen udvides til mere samtale om blomster, insekter og planteliv generelt.
Vi har indrettet legepladserne efter princip om at naturen skal have plads.
Det udmøntes i, at der er biologiske nedbrydelige insekthoteller, højt græs nogle steder og langt de fleste planter, som naturligt har fundet vej, får lov at blive, medmindre de er til gene eller giftige.
Græs klippes de steder, hvor vi finder det nødvendigt og vi læner os op ad ”Vejle med Vilje” . Vi er bevidste om, at når vi byder naturen indenfor på matriklen, inviterer vi også til større nysgerrighed hos børnene, som på den måde motiveres mere til at være undersøgende og nysgerrige på krible-krable dyr, insekter og planters levevilkår og cyklus.
Det er vigtigt at vores legepladser og de omkringliggende naturområder som skov og strand benyttes til læringsmiljøer for at udvide børnenes horisont, således natur og dyreliv bliver en naturlig prioritet i både børnenes og medarbejdernes liv i Møllehuset.
