Møllehusets politikker

Møllehusets kostpolitik skal forstås som en beskrivelse af, hvordan vi som dagtilbud understøtter børns udvikling af sunde vaner og holdninger til mad.
En indføring i hvordan vi i den pædagogiske praksis, er med til at skabe et fundament for sund livsstil hele livet.
Der henvises også til Vejle kommunes kostpolitik anno 2020 og Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring sund kost og tilberedningen af måltider i Dagtilbud.

Hvis der er behov for, at der tages særlige hensyn til bestemte børn, skal der indgås aftaler mellem forældre, pædagoger, køkkenansvarlig samt evt. familiens læge.

Mange af vores børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i Møllehuset. Derfor vil vi skabe gode og udviklende rammer omkring måltidet, men også servere mad som er alsidig, indbydende, smager godt, ser godt ud og lever op til gældende standarder.

Derfor er det vigtigt:

• At maden spises i et roligt, genkendeligt og forudsigeligt miljø, hvor der er tid til nærvær og samvær. Et miljø, hvor børnene over tid bliver selvhjulpne og kender til almen dannelse omkring måltidet. Sende mad rundt, vente på tur, spise med kniv og gaffel osv., men også får lov til at undersøge og sanse. Dufte, røre, smage og eksperimentere. Maden serveres i små glasskåle og kander, som de fleste af børnene selv kan håndtere.
• At alle børn opfordres til at smage den mad der bliver serveret, en smagsprøve som udvikler madmod og smagsløg. Hvis de ikke kan lide det de har smagt, tilbydes et stykke rugbrød. Børn skal smage på maden op til 10 gange før de vender sig til madens smag og konsistens. Personalet understøtter ved selv at indtage et pædagogisk måltid og under måltidet være ”det gode eksempel”
• At køkkenet er et sted, hvor børn må være, at de inddrages i madlavningen sammen med det pædagogiske personale, og at de danske højtider og traditioner er en implementeret del af køkkenet. Vi har en dejlig bålhytte, hvor vi jævnligt laver mad over bål.
• At begrænse brugen af sukker og salt i hverdagen. Ved særlige lejligheder og i forbindelse med højtider må der serveres slik m.m. Se afsnit om fødselsdag og højtider i velkomstfolder.
• At der som hovedregel serveres varm mad, grød eller suppe to dage om ugen, og rugbrød med gnavegrønt tre gange om ugen. Vi bestræber os på at undgå madspild og bruger rester, som evt. lunt tilbehør
• At der lægges stor vægt på at bruge sunde og friske råvarer med færrest mulige tilsætningsstoffer og at vi tilstræber at bruge danske, økologiske og årstidsbestemte råvarer. Basisvarer som mel, gryn, mejeriprodukter, løg, rosiner, nødder og grød købes som udgangspunkt økologisk.
• At vi gennem information, daglig dialog med forældrene, en visuel børnemenuplan og en instagram profil, vil understøtte forældrenes kendskab til sund og varieret kost
• At vi benytter os af Vejle Kommunes kostkonsulent, hvor vi kan få råd og vejledning.

Det er anerkendt, at der er en sammenhæng mellem hygiejne og den akutte sygelighed hos børn og voksne. Derfor har vi i Møllehuset besluttet at synliggøre de daglige hygiejnerutiner, der har til formål at fremme sundhed og forbygge sygdom. En fælles opgave som kan sænke sygefravær og højne trivsel for både børn og voksne.

Ved vurdering af om jeres barn er for sygt til at være i Møllehuset indgår hensynet til smittefare over for personalet, de andre børn og selvfølgelig det syge barn. Dagligdagen kan være stressende for et barn, der ikke er helt raskt. Alle børn i Møllehuset også de raske, har krav på vores omsorg. Hvis et sygt barn kræver megen ekstra omsorg, bliver der mindre tid til andre børn. Vi forventer derfor at I beholder jeres barn hjemme hvis det er for sløjt til at følge de normale rutiner vi har i Møllehuset, og at I først sender barnet af sted igen efter mindst én symptomfri dag.

I Møllehusets daglige praksis forebygger vi sygdom og fremmer gode hygiejne vaner ved at:

Vi bruger skiftesko

Vi bruger overtræksfutter når vi har udefodtøj på indenfor

Vi vasker hænder

• Før madlavning – under madlavning når der skiftes arbejdsgang
• Når vi kommer ind fra legepladsen, når vi kommer hjem fra tur
• Før spisning
• Efter toiletbesøg
• Hvis børnene har ”pillet” sig i skridtet ved bleskift
• Efter hjælp til bleskift og toiletbesøg
• Efter næsepudsning
• Efter nys/hoste i hånden (husk nys/host i albuen)
• Efter sortering af urent vasketøj
• Efter kontakt med dyr
• Efter håndtering/udsmidning af affald
• Efter brug af latexhandsker
• Efter brug af vandhanen lukkes denne med albuen eller et rent stykke papir.

Vi anvender engangshandsker ved berøring med

• Afføring
• Urin
• Blod
• Opkast
• (Snot)
• Betændelse
• Sårvæske
• Ved rengøring af skraldespande, potter, toiletter og pusleplads.

Ved puslepladsen

• Kun tager det antal engangsvaskeklude vi skal bruge. Smider overskydende våde klude ud
• Benytter engangsunderlag ved bleskift
• Desinficeres puslepladsen rutinemæssigt efter hvert bleskift
• Engangsklude fugtes under rindende vand og må ikke ligge i vasken
• Benyt evt. engangsforklæder

I soverummet

• Udluftning med gennemtræk før og efter middagsluren
• Børnene skal have deres egen soveplads
• Vasker dyner og puder mindst to gange om året
• Afvasker madrasser en gang om måneden med et universelt rengøringsmiddel

Vi vasker

• Nyt legetøj inden ibrugtagning
• Legetøjet vaskes ved synligt snavs
• Legetøjet rengøres mindst to gange årligt

Vi afvasker

• Nyindkøbt inventar
• Borde og stole hver dag
• Reoler og hylder jævnligt
• Og har hovedrengøring mindst en gang årligt.

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning har drillerier ikke til hensigt at ekskludere nogen fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning når:

• Drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter
• Drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer
• Drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet

Møllehuset læner sig op af et syn på mobning, hvor mobning ikke er noget der foregår mellem en mobber og et offer, eller at mobning skyldes noget i den mobbedes eller mobberens personlighed eller opdragelse. De senest års forskning viser at mobning ikke skyldes enkelte børn, men kulturen i de fællesskaber børnene er en del af. Mobning er tæt forbundet med vores behov for at være en del af et fællesskab. Hvis vi bliver i tvivl om, hvor vi hører til, føler vi os utrygge og truet på vores eksistens. En måde at omgå den utryghed på kan være at skabe fællesskaber som består i at holde andre udenfor.

Mobning er med andre ord et symptom, på frygten for selv at stå alene. I børnenes verden kan følelsen af ikke at høre til komme under pres, hvis der ikke er etableret et godt fællesskab i den gruppe børnene indgår i.

Derfor er det vigtig for os:

• At alle, der har en daglig gang, i Møllehuset kender vores mobbepolitik
• At hverdagen organiseres på en måde så alle børn, ud fra udviklingstrin og personlighed, har mulighed for at deltage i Møllehusets lege – og læringsfællesskaber
• At vi kontinuerligt har skærpet opmærksomhed på de børn der befinder sig i periferien af fællesskaberne
• At vi som personale er gode rollemodeller og er anerkendende i tilgangen til hinanden i personalegruppen og til forældre og børn
• At vi er opmærksomme på, hvordan vi taler om og til hinanden. Det gælder både børn, forældre og personale
• At vi imødekommer barnets/familiens behov ud fra devisen: ” For at behandle alle ens, skal alle behandles forskelligt”
• At vi guider og understøtter børn i at løse konflikter, og giver dem redskaber til at trøste, give krammere og vise omsorg for hinanden
• At vi har lege og læringsmiljøer, hvor der er nærværende voksne som kan understøtte, det enkelte barn, i at regulere sig i forhold til fællesskabet.
• At hvis vi oplever eller hører om at mobning finder sted, så reagerer og handler vi.
• At vi som personale kontinuerligt giver hinanden feedback på den daglige praksis, med henblik på at udvikle og fastholde en mobbefri kultur i Møllehuset.
• At vi viser interesse og er lydhøre over for intentioner, meninger, livsbetingelser og perspektiver som ikke ligner vores egne
• At vi hver dag bestræber os på at indgå i ærlige dialoger, hvor også det svære bliver adresseret.

Vi ved at solskoldninger i barndommen giver øget risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. En god solpolitik sikrer, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod solens skadelige uv-stråling, når uv-indekset er 3 eller mere.

Vi følger Kræftens Bekæmpelses anbefalinger som siger:

• At børn og voksne skal solsikres mellem kl. 12 & 15, når uv-indekset er 3 eller mere
• At en kombination af skygge, solhat og tøj samt solcreme (hvor tøjet ikke dækker), er den bedste måde at solsikre sig på
• At institutionen skal tjekke dagens uv-indeks via Sundhedsstyrelsens, Miljøstyrelsens og Solkampagnens app ”Uv-indeks”.

Derfor er det vigtigt at I:

• Smører børnene ind hjemmefra om morgenen
• Giver børnene tøj med der kan beskytte mod solen ( Solhat, tøj der dækker skuldre lår m.m.)

Derfor er det vigtigt at vi:

• Sikrer at alle børn er smurt inden vi går udenfor og at de har passende tøj på der beskytter
• Genindsmøre børnene, hvis de har svedt eller badet, med rigelige mængder vandfast solcreme (mindst faktor 15), der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. En god børnehåndfuld solcreme til én hel barnekrop (20 ml). Vi bruger solcreme som er svanemærket/ allergitestet.
• Er gode, solsikre rollemodeller for børnene.

Børn er nysgerrige og interesserede i deres egen og andres kroppe. Det kan komme til udtryk ved at studere sig selv i spejlet og vise sin krop til andre, ved at putte perler op i næsen eller se om det går at stikke en pind ind i numsen.

Mange børn er også optaget af at undersøge, hvordan deres egen krop er forskellig fra andres, fx om man sidder ned eller står op når man tisser.

Ved at sætte ord på kroppen lærer børn at skabe sammenhæng mellem kropsdeles forskellige funktioner, og hvordan kroppens dele føles i forskellige situationer. Dvs. udvikling af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Vi som voksne har ansvaret for at støtte og guide barnet til at udvikle en sund og almindelig accepteret adfærd i forhold til den seksuelle udvikling.

Som fagpersonale har vi en skærpet opmærksomhed på at ingen børns grænser overskrides, og at lære dem at man har ret til at sige nej til det der ikke føles rart.

I Møllehuset er det derfor vigtigt:

• At vi har tilstrækkelig og opdateret viden om børns seksualitet
• At vi kender signaler og adfærd, der indikerer at et barn er udsat for overgreb
• At vi alene på mistanke om overgreb inden- eller uden for Møllehusets rammer underretter til familieafdelingen i Vejle kommune.
• At vi balancerer mellem at lade børn lege uforstyrret og holder opsyn med hvad de leger.
• At vi tilstræber at have et sobert sprog og en ordentlig omgangstone, og understøtter børnene I at kroppe kan se meget forskellige ud.
• At vi guider børnene i, hvornår og i hvilke sammenhænge det er passende at undersøge/ eksperimentere/selvtilfredsstille
• At vi udvikler og understøtter børnenes sprog og begrebsverden, så de kan sætte ord på følelser og fornemmelser hos sig selv og andre.

At følgende regler er kendt for både personale, børn og forældre:

• Børn må gerne undersøge hinanden på toilettet men eller ikke stikke noget ind i kønsåbninger m.m. 
• Børn skal som minimum have trusser på, når de bevæger sig rundt i huset og udenfor.
• Forældre og personale har en kontinuerlig åben dialog, og skærpet opmærksomhed når barnet viser interesse for at eksperimentere og lege- doktor- numseleg.
• Dørene til toiletter står åben, medmindre et barn af blufærdighedsgrunde gerne vil have den lukket. Vi har både mænd og kvinder ansat, begge køn skifter ble.
• Vi giver gerne kram, men kysser ikke børn.